Donslund Gruppen & Donslund Borgerforening inviterer interesserede til udstilling i Donslund gamle skole lørdag den 6. april fra kl. 14 til 17.
Donslund Gruppen der er en malerklub, har i år 20 års jubilæum, og gentager for 20. gang sucessen og udstiller i den gamle skole i Donslund.
De vil vise nogle af deres malerier, både de nye der er kommet til i vinterens løb og nogle af dem der er blevet lavet i løbet af de sidste 20 år.
Der vil desuden være gæsteudstillere med malerier og håndarbejde.
Der vil være mulighed for at købe nogle af kunstværkerne, så en god handel er en mulighed.
Der kan købes kaffe og kage, og Leon Krag kommer med guitaren og spiller for de fremmødte.
Det koster 10,- kr. at komme ind, børn kommer ind gratis.