GGIF Håndbold herre 2. division spillede sæsonens sidste kamp i søndags

Foto: René Lind Gammelmark

Søndagens håndboldkamp mellem Fredericia HK 2 og GGIF Herre 2. division endte uafgjort 23-23.

GGIF sluttede søndag eftermiddag sæsonen af på udebane mod FHK 2. Begge hold havde intet at spille for, da der ikke kunne ændres i placeringen i rækken. Fredericia udnyttede dette bedst fra starten i kampen, hvor de kom markant bedst fra start. GGIFs forsvar fungerede ikke optimalt, og Rasmus Jakobsen havde svært ved at komme i gang.

I angrebet var spillet hakkende, og GGIF hang derfor på, og det var kun takket være en ok afslutning på halvlegen, at GGIF kun var bagud 15-12.
I anden halvleg steppede GGIF dog endelig op. Forsvaret havde fundet en markant bedre højde, og i målet hev Rasmus Jakobsen den ene store redning op efter den anden. Angrebsspillet flød ikke, men det var solidt nok til at GGIF langsomt kunne hente ind på FHK, og med 5 min igen kunne GGIF for første gang bringe sig foran, og lynhurtigt øge det til en 2-målsføring.

Hjalmar Andersen spillede en stor kamp med 10 mål fra stregen på 11 skud. Afslutningen blev hektisk, og desværre var GGIF ikke skarp nok til at udnytte deres chancer, og FHK fik udlignet med 1 min igen til 23-23, hvilket også blev kampens resultat.

Kampens målscorer: Hjalmar Andersen 10 mål, Emil Larsen 7 mål, Thomas Theilgaard 4 mål, Daniel Jørgensen og Simon Hansen 1 mål.

Kampen markerede som sagt afslutningen på sæsonen. En sæson der ender med en godkendt 5. plads i rækken. En placering der med udgangspunkt i GGIFs smalle trup er godkendt, og med tilgangene til næste sæson, vil man i hvert fald forsøge at lægge et yderlig lag på.

Kampen var desuden den sidste for holdleder Søren Hansen, der har været med omkring holdet siden serie 1. Søren har valgt at stoppe som holdleder, da hans ønsker at genoptage sin trænergerning. Vi ønsker Søren alt held og lykke.

Derudover stopper Nikolaj Svalastog også i GGIF efter denne sæson. Nikolaj flytter med sin kæreste til Århus efter sommerferien, hvor han vil forsøge at finde en klub i dette område. Nikolaj har udviklet sig utrolig meget i hans 2 år i GGIF, og er blevet en rigtig dygtig venstre fløj, og vi er sikker på, at der er en højere rangerende klub, som godt kunne tænke sig ham. Vi ønsker ham i hvert fald held og lykke skriver GGIF på deres hjemmeside.