Lørdag den 27. april er der småbørnsrytmik for de 1-6 årige på Billund Bibliotek

Foto: René Lind Gammelmark

Småbørnsrytmik for de 1-6-årige på Billund Bibliotek lørdag d. 27. april kl. 11.00-11.45

Børnebiblioteket har gennem mange år tilbudt småbørnsrytmik med rytmikunderviser Dorte Nørgaard, men da arrangementerne altid har ligget på hverdage, har forældre ikke haft så stor mulighed for at være med. Derfor har vi nu besluttet at give forældre, bedsteforældre, mostre eller andre voksne mulighed for selv at tage deres børn med til rytmik på Billund Bibliotek lørdag den 27. april. Dorte Nørgaard synger, eksperimenterer med lyde og klange og laver bevægelseslege med bolde, tørklæder og ærteposer. Kun børnene skal have billet, som bestilles via billundbib.dk.

Rytmikunderviser og musiker, Dorte Nørgaard, er musiker i bandet Ælle Bælle Band og Xerocks og er forfatter til Babyrytmik, Småbørnsrytmik, Rytmik og sjov i børnehave og indskoling og Syng og bevæg din baby glad skriver Billund Bibliotekerne og borgerservice i en pressemeddelelse.