Grindsted GIF serie 2 herrer vandt 4-0 over Skjern GF torsdag aften

Foto: René Lind Gammelmark

Torsdag aften spillede Grindsted GIF’s serie 2 herrer mod Skjern GF.
Inden aftenens kamp var Grindsted placeret på en andenplads med 10 point , kun overgået af Ølstrup GU der lå på førstepladsen med 12 point.

I første halvleg scorede hjemmeholdet 2 mål, og der var kæmpe jubel da det sidste mål blev scoret ganske kort tid før 1. halvleg var færdig.
Anden halvleg bød også på 2 mål.

32.: 1-0, Nicolai Bryndum, assisteret Christian af Andreas Hansen
45.: 2-0, Morten Hedegaard Pedersen, assisteret af Nicolai Bryndum
52.: 3-0, Jesper Dahl Schmidt, assisteret af Christian Andreas Hansen
82.: 4-0, Emil Hergott, assisteret af Kenni Jensen

Kampens spiller: Oliver Jakobsen (igen)

GGIF Stillede med nedenstående hold:
Martin Kongsager
Sebastian Øhlenschlæger
Morten Hedegaard Pedersen
Oliver Jakobsen
Martin Thimes
Christian Andreas Hansen
Kasper Knudsen
Simon Poulsen
Jesper Dahl Schmidt
Kenni Jensen
Christoffer Wutborg
Emil Hergott
Sebastian Svejstrup
Nicolai Bryndum

Træner Christian Thorne har skrevet nedenstående referat fra kampen.

SÅ RAMTE VI TOPNIVEAUET
V havde brug for at være vindere igen, efter et par kampe med et magert udbytte. Vores fokus var især på at hæve vores energiniveau i spillet. Jeg må indrømme, at jeg efter dagens kamp er ovenud tilfreds.

Følgende spillede en god kamp:
Martin Kongsager
Sebastian Øhlenschlæger
Morten Hedegaard Pedersen
Oliver Jakobsen
Martin Thimes
Christian Andreas Hansen
Kasper Knudsen
Simon Poulsen
Jesper Dahl Schmidt
Kenni Jensen
Christoffer Wutborg
Emil Hergott
Sebastian Svejstrup
Nicolai Bryndum

Tilfreds er nok lige rigeligt jysk. Jeg er faktisk stolt af mit hold. For der blev i betydelig grad investeret i alt. Alt. I alle minutter. I alle situationer. Sådan agerer et hold, der vil vinde. Efter kampen stemmer man på to, man synes gjorde det særligt godt. Efter lang tids overvejelse gav jeg en stemme til “holdet” og én til unge Oliver Jakobsen, der blot er U19 spiller. Jeg er imponeret over de unge mennesker, som træner Kris Skriver sender op til “de voksne”. Oliver spiller en klippefast back, hvor han uimponeret piller glansen af hærdebrede mænd samtidig med, at han har stor ro med bold OG truer fremad i banen. Ham skal vi holde på i GGIF. Det skal vi også med endnu en U19 spiller, Emil Hergott. Unge Emil havde igen er glimrende indhop og sætter punktum på en fremragende kamp med en kølig scoring med venstrebenet.
Fem kampe, tre sejre, én uafgjort, et nederlag. “Vi skal ikke hjem, vi skal videre”. Kort og godt.

 

Klik på de mange billeder under artiklen for at se dem i stor størrelse.