LEGO House har også fået 2 Michelin Stjerner

Foto: René Lind Gammelmark

To Michelin-stjerner til LEGO House

LEGO House er blevet tildelt to stjerner i den grønne version af Michelinguiden 2019, som bl.a. vurderer seværdigheder og attraktioners besøgsværdighed. Med tildelingen af de to stjerner vurderer Michelin-guiden blandt andet at ”LEGO House er en oplevelse man ikke må gå glip af (…) En fem-zonet legeplads, som inviterer børn til at bruge deres kreativitet og opfindsomhed sammen med deres forældre”.

De fleste kender sikkert den røde Michelinguide, som uddeler stjerner til restauranter – og nu følger LEGO House altså efter.

Michelin-anerkendelsen af LEGO House følger i kølvandet på en anden international pris, nemlig den prestigefyldte Thea Award, for ”Outstanding Achievement”, som LEGO House modtog på Disneyland Hotel i Californien lige før påske.

Udover LEGO House har LEGOLAND også modtaget to stjerner, hvilket for alvor sætter Billund på verdenskortet, som et sted at rejse efter skriver LEGO House i en pressemeddelelse.