Sydbank Stjernetour de Grindsted afvikles på lørdag

Foto: René Lind Gammelmark

Motionscykelløb i Grindsted
Udvalget bag Stjernetouren finpudser detaljer, og afstemmer forventninger med Meteorologerne i denne uge. Årsagen er det nært forstående højdepunkt – endnu en version af motionsløbet Stjernetour de Grindsted d. 4. maj 2019. ”Det er meget afgørende for succesen med at afvikle cykelløb, at vi er godt forberedte, fortæller formanden for Stjernetouren Karsten Andersen og fortsætter, -”og så gør det ikke noget at solen skinner!”

Start fra Torvet i Grindsted
Stjernetouren afvikles igen i år fra torvet ved Sydbank i Grindsted. Start- og målområdet er i Jernbanegade, af praktiske årsager. ”Vi fik gode tilbagemeldinger på den løsning sidste år, -udtaler Karsten Andersen –”det er en fin rute som tilgodeser mere plads til markedsdagen som foregår samtidigt i midtbyen.” Der kan være enkelte steder omkring Grindsted og Billund hvor trafikken reguleres af hjemmeværnet, mens rytterne skal passere. Vi håber på forståelse og en rigtig god cykeldag.

Foto: René Lind Gammelmark

Flere ruter at vælge mellem
Mange ryttere vælger mellemdistancen på 125 km, og nogle stiller op til 180 km. Der er midlertidig også distancer på både 62 og 100km for dem der vil prøve kræfter med en kortere tur. Mountainbike rytterne kan igen i år se frem til en flot tur på ca. 44 km i let terræn, samt en del af MTB sporet i Grene Sande.

Motionsløb
Sammen med Danmark Cykelunion og DGI tilslutter Stjernetouren og Grindsted Cykelmotion sig den udtalelse, der er resultatet af et møde mellem de 14 største danske motionscykelløb. ”Det betyder i korte træk at vi ønsker at overholde færdselsreglerne, vise hensyn og have respekt for andre på vejene” udtaler Karsen Andersen – ”og vi vil gerne være med til at alle kommer hjem med en god oplevelse.

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Gratis pølser
Sammen med Grindsted Handelsstandsforening byder Grindsted Cykelmotion på en gratis grillpølse. Der er mulighed for at ombytte en bon fra en butik i Grindsted med en gratis pølse ved grillen på torvet. Vi forventer mere end 1.000 deltagere og første start er fra torvet kl. 08.00 På gensyn til en festlig cykledag i Grindsted d. 4. maj skriver Sydbank Stjernetour de Grindsted i en pressemeddelelse.

Tilmelding og information www.stjernetour.dk

DCU-DGI statement
https://stjernetour.dk/cms/Clubstjernetour/ClubImages/Statement-marts-2019-DCU-DGI.pdf

Facebook https://www.facebook.com/stjernetour