Attraktiv 9. klasse på Grindsted Privatskole – GP9 – sammen skaber vi udvikling

”De store og lyse undervisningslokaler er alle udstyret med digitale touchskærme. Fra det store vinduesparti har hver klasse adgang til egen overdækket terrasse - PR-Foto - Grindsted Privatskole

Grindsted Privatskole har til skoleåret 2019/2020 hævet niveauet for skolens 9. klasse, da man ønsker at gøre det endnu mere attraktivt at afslutte grundskolen på Trehøjevej, hvor skolen har været placeret siden 2010. Skolen har gennem flere år oplevet en fortsat øget interesse fra forældre og elever i Grindsted og oplandsbyerne. Det skyldes bl.a., at Grindsted Privatskole holder et godt øje med klassernes sammensætning og størrelse, ligesom skolens værdier skinner igennem på alle klassetrin. Der er plads til både nærvær og faglig udvikling.

I det afsluttende skoleår vægter Grindsted Privatskole i særdeleshed et stærkt socialt miljø, udviklende oplevelser og høj faglighed for eleverne på ”GP9” – Grindsted Privatskoles 9. klasse. Eleverne gennemgår en både faglig og personlig udvikling, og det sker gennem den daglige undervisning, kreative projekter og udfordrende og lærerige rejseoplevelser.

GP9 – et oplevelsesrigt skoleår
For skolens 9. klasse bliver 19/20 et oplevelsesrigt år, hvor der tilbydes en kulturel og social dagstur til Aarhus, videnstur med overnatninger i København, storbysrejse til Berlin og personlig udviklende skitur til Norge. Uanset destination er der altid et både fagligt, socialt og personligt udviklende formål.

”I forvejen gør vore lærere helt enormt meget for den enkelte elev – både fagligt og personligt – og vi ønsker, at eleven i sit sidste skoleår hos Grindsted Privatskole gennem lærerige ture og rejser får proppet endnu mere ballast i livets rygsæk. “One must travel to learn.” (Mark Twain) rammer hovedet på sømmet. Det er særdeles udviklende at opleve verden omkring os.” Viceskoleleder Christian Thorne

Skolen ønsker i høj grad det forpligtende fællesskab, hvor hver enkelt elev på GP9 har et tydeligt medansvar for den fælles stemning og trivsel, og skolen værdsætter et tillidsfuldt og ligeværdigt studiemiljø, hvor læreren møder eleven lige præcis som dén, eleven er. Men skolen har naturligvis en forventning om, at eleverne deltager engageret og nysgerrigt i såvel ordinær undervisning som andre typer af dannelsesmæssig udvikling.

Nye lokaler – attraktivt studiemiljø
Udskolingen er netop flyttet ind i den nye tilbygning, der indeholder tre store lyse undervisningslokaler, et længe ventet musiklokale og et indbydende fællesområde, der bl.a. har et komplet køkken og lækre samtalebåse bestående af højryggede sofaer. Eleverne nyder i høj grad de nye omgivelser, og alle er opmærksomme på at passe på skolens inventar – ligesom eleverne passer på hinanden. På Grindsted Privatskole er det er en selvfølge, at nutidens teknologier benyttes i undervisningen, og undervisningslokalerne er udstyret med store touchscreens, som er nyeste tavleredskab. Alle elever får en iPad udleveret, og med denne udbygges de kreative færdigheder, ligesom iPad benyttes som elektronisk bog eller opslagsværk. Også den bærbare computer har en markant rolle i eleven hverdag.

”Siden vi flyttede fra Skolegade til Trehøjevej har vi oplevet en støt stigende interesse i Grindsted Privatskole som et alternativ til folkeskolen. Alle skoler kan bestemt noget godt, og der er forskel på byens skoler. Vi er meget bevidste om klassernes sammensætning og størrelse, og på Grindsted Privatskole udfordrer vi konstant os selv på pædagogisk og faglig udvikling. Med GP9 er vores mål, at tilbyde et helt særligt skoleår, der er ganske unikt vores område. Ganske enkelt. Der er endnu et par ledige stole i klassen ” Skoleleder Annette Lundgaard

Udskolingens fællesområde har plads til både faglig fordybelse og sociale aktiviteter. Bænke ved vinduerne, samtalebåse, højborde og køkkenet danner rammen for 7., 8. og 9. klasserne – PR-Foto – Grindsted Privatskole

Samtalebåsene med de højryggede sofaer er med det samme blevet et hit hos eleverne – PR-Foto – Grindsted Privatskole

”De store og lyse undervisningslokaler er alle udstyret med digitale touchskærme. Fra det store vinduesparti har hver klasse adgang til egen overdækket terrasse
– PR-Foto – Grindsted Privatskole

Udskolingens nye tilbygning har egen indgang og straks indenfor døren er der ”rum i rummet”, hvor der både er mulighed for fordybelse eller hygge – PR-Foto – Grindsted Privatskole

Endnu et par pladser ledig i GP9
Vil man som elev gerne være en del af et stærkt socialt miljø, hvor man udvikler dig gennem oplevelser og høj faglighed, så er GP9 lige ”i øjet”. På Grindsted Privatskole er man altid velkommen til et uforpligtende besøg, hvor man ser vores skole, møder lærere og hører mere om GP9. Uanset årgang kan det være interessant at få en snak, og man kan komme i kontakt med skolen på telefon 75320922. Læs evt. mere om skolen og GP9 på: http://www.grindsted-privatskole.dk/om-skolen/gp9

9. klasse på Grindsted Privatskole har eget logo

 

Fakta
Grindsted Privatskole er en velfungerende og dynamisk fri grundskole, som er beliggende i den vestlige del af Grindsted. Skolen tilbyder undervisning fra 0.-9. klassetrin, og skolen har egen børnehave med skovafdeling. Elevtallet er ca. 190, mens der i Børnehaven Lindetræet er ca. 60 børn.

Skolen lægger vægt på, i samarbejde med forældrene, at den enkelte elev udvikler sig optimalt både fagligt, personligt og social

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.