Verdens eneste 1:1 LEGO Technic Bugatti Chiron kommer til LEGO House

PR-Foto

Efter otte måneders udvikling og 13.438 timers byggetid ankommer verdens første – og eneste – Bugatti bygget af LEGO® klodser nu til Danmark. Bygget af LEGO Technic klodser (selvfølgelig uden lim) har plads til to passagerer og har en tophastighed på mere end 20 km/t. 16. maj kl. 13 afslører bil-entusiasten Christian Grau bilen i LEGO House, Billund

At genskabe det organiske design fra verdens hurtigst bil – den ikoniske Bugatti Chiron – og bygge det ud af LEGO Technic klodser skubber til grænserne for, hvad man forestiller sig muligt at bygge med LEGO klodser.

Modellen er udviklet med over 1.000.000 LEGO Technic elementer og kører udelukkende ved hjælp af motorer fra LEGO Power Function platformen. Den er pakket med 2.304 motorer og 4.032 LEGO Technic gearhjul, vejer 1,5 ton og har med 5,3 hk et estimeret drejningsmoment på 92 Nm.

Jesper Vilstrup, administrerende direktør i LEGO House siger:

“Vores designere og ingeniører fra Kladno-fabrikken i Tjekkiet, der også har bygget de imponerende kæmpemodeller, vi har her i LEGO House – og i LEGOLAND parkerne verden over, har gjort et fantastisk arbejde med at genskabe Chirons ikoniske former. At vi kan udstille bilen til glæde for alle gæsterne her i huset, giver ufattelig god mening, da vi jo netop er ”LEGO klodsens hjemsted”.

En fascinerende kombination af design og teknik
Set fra afstand er ligheden mellem LEGO bilen og en ægte Bugatti slående. Kommer man tæt på , kan man se, at LEGO Technic elementerne er sat sammen, så de efterligner de ikoniske former fra den originale Chiron. Hver eneste detalje i den originale bil er omhyggeligt og præcist genskabt i LEGO Technic-elementer.

Bilen er udstyret med bagspoiler, hastighedsmåler, for- og baglygter, aftageligt rat og bremsepedal, alle fuldt funktionelle og bygget af LEGO Technic-elementer.

Der er brugt 339 typer LEGO Technic-elementer og over 13.000 arbejdstimer til udvikling og konstruktion af bilen.

Releaseparty i Billund med Christian Grau
LEGOÒ Technic Bugatti Chiron bliver afsløret i LEGO House i Billund den 16. maj kl. 13, hvor bil-entusiasten Christian Grau er konferencier. Her vil der være mulighed for at møde de designere og LEGO byggere, som står bag den imponerende bil. Arrangementet er åbent for alle skriver LEGO House i en pressemeddelelse.

Efterfølgende vil bilen været udstillet i LEGO House til 10. juni 2019.

Se mere på www.LEGOHouse.com

 

Fakta og tal:

  • Over 1.000.000 LEGO elementer i alt.
  • 339 typer LEGO TECHNIC elementer.
  • Ingen lim.
  • Samlet vægt: 1500 kg.
  • Motoren indeholder:
  • 304 LEGO Power Function Motors
  • 032 LEGO TECHNIC gearhjul
  • 016 LEGO TECHNIC krydsaksler
  • Teoretisk ydeevne på 5,3 hk.
  • Estimeret moment på 92 Nm.
  • Funktionel bagspoiler (ved brug af både LEGO Power-funktioner og pneumatik).
  • Funktionelt speedometer bygget helt af LEGO TECHNIC elementer.

• 13.438 mandetimer anvendt til udvikling og konstruktion.

PR-Foto

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.