Min Købmand i Krogager er Danmarks bedste dagligvarebutik

Majbritt og Brian Duedal - Foto: René Lind Gammelmark

Borgerne i Stenderup-Krogager kan glæde sig over, at deres lokale Min Købmand er landets bedste dagligvarebutik. En elite-smiley og en kundetilfredshed på 4,8 ud af 5 afgjorde slaget. Et blik på dagligvarekæderne som helhed og Min Købmand må se sig slået som den mest populære af ABC Lavpris, der for alle butikker hiver en kundetilfredshedsscore på 4,4 hjem. Kæderne Løvbjerg efterfulgt af Bilka har til gengæld en meget høj procentandel af elite-smiley i kædernes butikker.

Lars Groth, CEO i DinGeo ApS udtaler: ‘Vinderne af Danmarks bedste dagligvarebutik er kendetegnet ved det man egentlig kan kalde klassisk godt købmandskab. De er lokale,  har styr på butikken og når jeg læser anmeldelserne igennem er det tydeligt, at de lytter til kunderne og ved, hvad kunderne vil have. Overraskende få af anmeldelserne fokuserer på pris, så god service er stadig noget kunderne værdsætter og belønner.’

Jylland og Fyn har Danmark mest tilfredse dagligvarekunder
Ser vi på kundetilfredshed så er det Thisteds 22 dagligvarebutikker, der scorer højest med et gennemsnit 4,2 i kundetilfredshed skarpt efterfulgt af Sønderborg, Faaborg, Hadsund, Ringkøbing og Grenaa, hvor vi skal helt ud på 2. og 3. decimal for at finde afgørelsen.

Ser vi på elite-smiley-andelen, så er det Aarhus Nord, der indtager førstepladsen med 92% af dagligvarebutikkerne, der har en elite-smiley. Dernæst kommer Holbæk (88%) og Faaborg (83%).

Lars Groth fortsætter: ‘Overordnet set er det interessant, at Hovedstadsområdet slet ikke kommer ind på nogen topplaceringer. Måske skyldes det, at en utilfreds kunde eller en dårlig smiley rygtes hurtigere i et mindre lokalsamfund   . Den lokale, nære købmand, at han eller hun møder kunderne på vej hjem eller på børnenes skole. Den slags forpligter til at gøre sit arbejde ordentligt.’

Metoden bag Danmark bedste dagligvarebutik
DinGeo har lavet en samlet rangordning af alle Danmarks mere end 3.000 dagligvarebutikker på findsmiley.dk og vurderet dem ud fra:

1) Om de har en elite-smiley. Begrundelsen er, at konsistent god og korrekt behandling af fødevarer er vigtigt for kunderne

2) Minimum 25 brugeranmeldelser på Google. Begrundelsen er om kunderne er tilfredse og at der er nok anmeldelser til en valid undersøgelse.

I 182 af landets XXX   postnumre har alle butikker i postdistriktet en elite-smiley, mens der i 72 ikke er en eneste.

https://www.dingeo.dk/dagligvare kan man se en samlet oversigt over landets dagligvarebutikker med ratings og smileys, så man hurtigt kan afsøge sit lokalområde. Eller man kan slå sin adresse op på dingeo.dk og se nærmeste dagligvarebutik.

Danmarks bedste dagligvarebutik: Min Købmand Stenderup-Krogager, Storegade 2, 7200 Grindsted, 7672 0727 http://varetur.nu/

Danmarks bedste dagligvarekæde*: ABC Lavpris, Smedevej 2, 6880 Tarm, 2256 5780, https://www.abc-lavpris.dk/hovedkontor-og-lager

Top-ti-butikker:

Gennemsnit af burgeranmeldelser Butiksnavn Adresse Postnummer Postby
4,8 Min Købmand Stenderup-Krogager Storegade 2 7200 Grindsted
4,8 Købmanden i Løvel ApS Gl. Aalborgvej 11 8830 Tjele
4,7 Dagli’Brugsen Glejbjerg Borgergade 11 6752 Glejbjerg
4,7 Dagli’Brugsen Dagligvarer Ollerup Bytorv , Østerbro 5762 Vester Skerninge
4,7 ANA-FRUGT-DELIKATESSE ASSIM DEMIRCI Tordenskjoldsgade 22 8200 Århus N
4,7 Min Købmand Dagligvarer Bygaden 10, Håstrup 5600 Faaborg
4,7 Min Købmand Sevel Dagligvarer Søgårdvej 4, Sevel 7830 Vinderup
4,7 Min købmand Storegade 68 8765 Klovborg
4,7 Dagli’Brugsen Bygaden 18, Hellested 4652 Hårlev
4,7 Helseland Jernbanegade 18 3720 Aakirkeby

 

Kædernes score:

Kædenavn Gennemsnit af anmeldelser
ABC Lavpris 4,4
Min Købmand 4,2
Udenfor kæderne 4,2
REMA 1000 4,2
Irma 4,1
Dagli’ Brugsen 4,1
SuperBrugsen 4,1
LIDL 4,1
MENY 4,1
LetKøb 4,1
Spar 4,1
Løvbjerg 4,0
Kvickly 4,0
Aldi 3,9
Bilka 3,9
føtex 3,9
Fakta 3,8
Netto 3,7
Hele landet 4,0

 

*kæderne vurderes ikke ud fra elite-smileys, da en nystartet butik ikke kan have en elite-smiley og det er ikke rimeligt at straffe ekspanderende kæder på den måde skriver dingeo i en pressemeddelelse.

Foto: René Lind Gammelmark