Sdr. Omme Løbet åbner byfesten

Foto: René Lind Gammelmark

Traditionen tro markerer Sdr. Omme Løbet en aktiv indledning på De Glade Jyders Fest, når startskuddet lyder tirsdag 28. maj.

Sdr. Omme Løbet, der i år afvikles for 11. gang, er et festligt motionsløb for hele familien og har efterhånden udviklet sig til en rigtig forårsklassiker med garanti for smil på læben og sved på panden.

Uanset om du er inkarneret løbetosse eller ny i løbeskoene, så kan du være med til Sdr. Omme Løbet, der igen i år start og mål på Sdr. Omme Stadion. Her bliver der gjort meget ud af at alle løbere får en god oplevelse, inden aftenen slutter med præmieoverrækkelse og let spisning i teltet. Har du ikke selv mod på at snøre løbeskoene, så mød op som tilskuer og vær med til at skabe en god stemning for deltagerne.

Online tilmelding er mulig på sdrommeløbet.dk, sporti.dk eller via Facebook (maks. 400 deltagere).

Sdr. Omme Løbet arrangeres af Sdr. Omme IF Atletik og Motion i samarbejde med byfestkomiteen og løbets hovedsponsor Den Jyske Sparekasse skriver de i en pressemeddelelse.