Grindsted vandt 4-1 over BK06 Esbjerg søndag eftermiddag

Foto: René Lind Gammelmark

Søndag eftermiddag kl. 16 spillede Grindsted GIF serie 2 fodboldkamp mod BK06 Esbjerg.

Træner Christian Thorne har skrevet nedenstående referat fra kampen

Serie 2: Grindsted GIF – BK06 Esbjerg, 4-1 (4-1)

4.: 1-0, Nicolai Bryndum, (direkte på hjørne)
9.: brændt straffespark, Sebastian Øhlenschlæger
27.: 2-0, Kasper “Kalle” Knudsen, assist Jonas Bolding Lund
37.: 2-1
43.: 3-1, Nicolai Bryndum, assist Christian Andreas Hansen
44.: 4-1, Christian Andreas Hansen, assist Christoffer Wutborg

Kampens spiller: delt på tre; Kevin Rajakumar, Christian Andreas Hansen, Nicolai Bryndum

Highlights: https://youtu.be/-exYmMs4V28

MANGE MÅL. MANGE MISBRUGTE CHANCER
Skøn solrig søndag eftermiddag på Grindsted Stadion, hvor vi med en ret så fortjent sejr over BK06 Esbjerg holder fat i toppen af serie 2. Jeg havde til dagens kamp valgt at lave nogle rokeringer på startopstillingen, ligesom systemet fik en lille justering, da vi ønskede at møde modstanderne højt og lukke midten godt ned. Og det lykkedes ganske udmærket.

For første gang – tror jeg – havde jeg vores kaptajn Morten Hedegaard Pedersen på bænken. Bestemt ikke fordi Morten havde spillet sig ud på den anden side af sidelinjen, men bentøjet er lidt presset for tiden. På bænken var også et par af de lovende unge GGIF`ere i Sebastian Svejstrup, der i seneste hjemmekamp både scorede og assisterede, og Mikkel Guldbrandsen der “til dagligt” er en klippe i forsvaret på U19. Mikkel Guldbrandsen kom ind i anden halvleg, hvor han igen viste en robusthed i nærkampe og modig boldomgang. Bestemt en spiller vi kan forvente os meget af i fremtiden.

På banen leverede vi ganske godt i varmen, og der blev kæmpet heroisk over hele linjen, hvilket resulterede i et godt greb om modstanderne, der sjældent var farlige besøgende i vort felt. En enkelt scoring fik de dog listet ind bag keeper Kongs, der ellers havde en ret stille dag. Alle fem mål i kampen blev scoret i første halvleg, hvor vores to ihærdige og hurtige angribere Nicolai Bryndum og Christian Andreas Hansen var en konstant trussel. Stærkt indsats af de to, som efterhånden har fundet frem til et frugtbart samarbejde, hvilket er særdeles vigtigt, da vi i øjeblikket pga. skader mangler tidligere topscorer Kenni Jensen og øjeblikkelig topscorer Jesper Dahl Schmidt, der i denne sæson har været utrolig farlig og velspillende. Det lysner en smule for Jesper, der forhåbentligt får et gensyn med træningsbanen på tirsdag.
I øvrigt tæller skadeslisten også Marc V. Christiansen og langtidsskadede Mads Mahler Johannesen og Patrick Lauridsen, mens Martin Thimes er på en tre uger lang udlandsrejse.

Alligevel kan vi mønstre et slagkraftigt mandskab, der med tre kampe tilbage i turneringen stadig har mulighed for at komme med helt i top, også selvom det kun blev til én rigtig god halvleg i dag, for anden omgang blev på vores præmisser men med alt for mange spildte muligheder. Heldigvis var vi i fin kontrol, så der var ro og balance i trænerens indre. Ros til hele holdet for en solid præstation, der kunne være blevet rigtig herlig, hvis der var tikket minimum et par scoringer mere ind i anden halvleg. I øvrigt vil jeg også rose vort holds utrættelige holdleder Jesper Øhlenschlæger, der kamp efter kamp skaber de optimale betingelser for holdet. Og i dagens kamp var Jesper endda ramt af noget der desværre kan ligne en begyndende mande-influenza, så jeg håber meget, at at fru Karina tager en tørn hjemme, så Jesper kan komme sig hurtigt. For den kan altså blive grim, den der mande-influenza.

Fredag den 7. juni spiller vi på den svære udebane i Skjern GF. Vi glæder os allerede.

Holdopstilling:
Martin Kongsager
Sebastian Øhlenschlæger
Morten Hedegaard Pedersen
Oliver Jakobsen
Christian Andreas Hansen
Kasper Knudsen
Simon Poulsen
Christoffer Wutborg
Sebastian Svejstrup
Nicolai Bryndum
Jonas Bolding Lund
Mikkel Guldbrandsen
Christian Hedegaard Pedersen
Kevin Rajakumar

 

Lions Nytårskoncert 2025