Folkefest markerede 100 års dagen for talerstolen i Anlægget

Foto: René Lind Gammelmark

Talerstolen i Anlægget i Grindsted fyldte 100 år. I den anledning havde Anlæggets Venner arrangeret en folkefest i Anlægget i Grindsted.

 

Kl. 13.00 var det tidligere lokalredaktør Claus Sørensen fra Jydske Vestkysten i Grindsted på talerstolen for at holde grundlovstalen.

Der var også fællessang og sang med Vokalias der blev styret af Stig Møller.

Der var rigtig mange der havde taget turen i anlægget denne skønne sommerdag hvor man kan sige vejret artede sig på den allerbedste måde.

Ud over sange var der også en pølsevogn, en isvogn, en bar, og Spejderne byggede legeplads, hvor der også var mulighed for at lave sig en pandekage.

Grindsted Husholdningsforening, Tronsøskolen og Grindsted Handelsstandsforening havde også en Bagekonkurrence. Læs mere her

Fra kl. 14 var der taler fra Niels Flemming Hansen der er spidskandidat ved folketingsvalget for det Konservative Folkeparti i Sydjylland, Anni Matthiesen, Venstre, medlem af Folketinget, og Daisy Nykjær-Andersen der kandiderer til Folketinget for de Radikale Venstre, og er medlem af byrådet i Billund Kommune