EU borgere tilbydes ny dansk uddannelse på Grindsted Landbrugsskole

PR-FOTO

Grindsted Landbrugsskole tilbyder EU borgere en dansk uddannelse

– Udgangspunktet er mindre skolebænk mere mesterlære

Grindsted Landbrugsskole tilbyder ’Ny Mesterlære’ til EU-borgere mellem 18-24 år, som er i Danmark for at arbejde på et dansk landbrug. Uddannelsen foregår på engelsk og tager to år. Nu opfordrer skolen de danske landmænd til at sende deres ansatte afsted på uddannelse.

På Grindsted Landbrugsskole udbydes en to-årig landbrugsuddannelse til EU-borgere mellem 18-24 år, som i dag arbejder på et landbrug i Danmark. Uddannelsen kaldes ’Ny Mesterlære’. Ifølge skolens forstander Lene Søholt Jacobsen vil det gavne både den enkelte elev, landmanden og samfundet.

”Der er en lang række fordele ved, at vi får de nuværende udenlandske landbrugsmedhjælpere ind på en uddannelse. Landmanden får formaliseret et ansættelsesforhold, som motiverer den ansatte til at yde sit optimale, og han får en veluddannet medarbejder. Landmanden giver sin medarbejder et større netværk og en bedre forståelse for det danske samfund, og så har man indflydelse på elevens teoretiske uddannelse. Så jeg vil opfordre alle landmænd med udenlandske medarbejdere til at overveje denne mulighed,” påpeger Lene Søholt Jacobsen. Derudover er der andre fordele, som fx løntilskud til eleven under skoleophold og mulighed for sparring fra landbrugsskolen.

Lærer ude i virkeligheden
Grindsted Landbrugsskole har gennem mange år haft udenlandske studerende på skolebænken, og deres erfaring har vist, at der er et stort behov for at tilbyde en anden uddannelsesform til de udenlandske studerende end den traditionelle danske.

”De udenlandske studerende har ind i mellem svært ved at koble skoleundervisningen med det praktiske arbejde, da måden at drive landbrug på i fx Østeuropa er meget anderledes end den måde, vi producerer i Danmark. Derfor er mesterlære en optimal uddannelsesform for rigtig mange af de landbrugsinteresserede udlændinge, da den normale skoleundervisning her lægges ud til ”mester”,” fortæller Gitte Mikkelsen, lærer på Grindsted Landbrugsskole.

Mentorordning sikrer kvaliteten
Ny Mesterlære konceptet er brugt i mange forskellige erhvervsuddannelser, og adskiller sig ved, at den indledende del af uddannelsen gennemføres som grundlæggende praktisk oplæring i virksomheden. Det betyder med andre ord, at en del af den normale skoleundervisning lægges ud til ”mester” – i dette tilfælde den landmand eleven har en uddannelsesaftale hos.

”For at sikre at undervisningen holder niveau, så er det stadig skolen, der har det uddannelsesmæssige ansvar, og det betyder, at elev og landmand har kontakt til en mentor fra landbrugsskolen. Det gør vi for at sikre, at eleven får de nødvendige kompetencer, der kræves, for at eleven kan fortsætte på et normalt 1. hovedforløb,” forklarer Gitte Mikkelsen.

Næste holdstart for elever på ’Ny Mesterlære’ er efterår 2020, så det er allerede nu der skal indgås en uddannelsesaftale, og det gøres ved at kontakte Grindsted Landbrugsskole.

Fakta om ”Ny Mesterlære”
For unge udlændinge fra et EU-land mellem 18-24 år
Uddannelsen tager 2 år
Der indgås en uddannelsesaftale mellem elev og læremester
Uddannelsen udbydes af Grindsted Landbrugsskole
’Ny Mesterlære’ henvender sig til danske landmænd, der gerne vil have udenlandske studerende i praktik, og selv være med til at forme uddannelsen.

Fakta om Grindsted Landbrugsskole:
Grindsted Landbrugsskole tilbyder hele landbrugsuddannelsen

  • Hovedforløb (Dansk og engelsk)
  • Hovedforløb (Dansk)
  • Produktionsleder
  • Agrarøkonom

’Ny Mesterlære’ (Engelsk)
Plads til 200 elever og der er ca. lige mange drenge og piger, da vi deler faciliteter med TronsøSkolen, som er en fri fagskole.
De fleste elever bor på skolen, de ældre elever i selvstændige fløje, og de yngre elever i hovedbygningen.
Vi har mange gode fritidstilbud, blandt andet motorklub, idrætshal med fitnesscenter, udendørs sportsbaner og ridehal, og der er en god svømmehal i byen.

Skolen er en del af ”Campus Grindsted skriver Grindsted Landbrugsskole i en pressemeddelelse.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.