GGIF Fodbold holder hjemmekampdag og sommerfest på lørdag

Foto: René Lind Gammelmark

På lørdag den 15. juni har GGIF Fodbold hjemmekampdag og sommerafslutning, og i løbet af dagen fra 9.00 til 17.45 skal hele 20 af klubbens godt 30 turneringshold spille hjemmekamp.

Hjemmekampdagen begynder klokken 9.00, hvor U8 og U11 drenge spiller mod henholdsvis Sdr. Omme IF og Bramming B, og så er der ellers kampe helt frem til 17.45. Den sidste kamp spiller førsteholdet i serie 2 på hjemmebane mod Horne/Tistrup/Sig.

Førsteholdet er i skrivende stund nummer tre i rækken, men kan stadig nå andenpladsen som giver en kamp mod en toer fra anden pulje om oprykning til serie 1, så der er masser af gode grunde til at se den kamp med vores førstehold, der har syv sejre, fire uafgjorte og et nederlag i de første 12 kampe.

Det er Børneafdelingen, der er i centrum i de første timer af dagen og når kampene er ved at væres spillet er der klokken 12.00 medaljeoverrækkelse og pølser til spillerne ved Banehuset.

I Ungdom spiller U11 mod Tjæreborg 10.50 som det første ungdomshold og så er der ellers kampe indtil 14.45, hvor der er ungdomsafslutning i teltet ved Stadion Klubhuset. Blandt de ungdomshold, der skal i kamp er både U12, U13, U14 samt U15 og U17, der begge har førstepladser i deres rækker at forsvare. Ungdom spiller bag Lynghallen.

På Stadion spiller U19 klokken 12.00 mod Varde og Serie 4 klokken 14.00 og fra klokken 13.00 er der i teltet ved Stadion mulighed for at mulighed for at købe Stadion Platter (Grillpølser med brød og Frikadeller med kartoffelsalat samt drikkevarer)        

  • Vi har løbende udviklet vores hjemmekampdag og sommerafslutning, og i år er den hidtil største dag med 20 hold på hjemmebane. Vi havde gerne haft alle vores godt 30 hold i kamp, men nogen kampe kunne ikke flyttes, så vi glæder os over at skulle se 20 hold på hjemmebane og fejre tre afslutninger, siger Fodboldformand Søren Madsen.

Fodboldens Venner kommer igen i år med en gave til årets træner i Ungdom og som noget nyt kåres også årets trænere i Børneafdelingen.

  • Vi er dybt afhængige af vores frivillige trænere og ledere, Sommerafslutningen er også en en dag, hvor vi kan fejre dem og hvor vi samtidig kan invitere vores mere end 50 gode sponsorer over for at se, hvad der sker i klubben. Det glæder vi os til, siger Søren Madsen i en pressemeddelelse.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.