GGIF Ungdom har fået ny kampbane med ny måltavle fra Sydbank Fonden

Æresmedlem AC Nielsen modtager det synlige bevis på donationen af Bruno Jochumsen. - Foto: Privatfoto

På lørdag den 15. juni har GGIF Fodbold hjemmekampdag og sommerafslutning, og i løbet af dagen fra 9.00 til 17.45 skal hele 20 af klubbens godt 30 turneringshold spille hjemmekamp.

For Ungdommens vedkommende foregår en del af kampene på ungdommens nye kampbane (bane 11 bag Lynghallen). Denne bane er i løbet af vinteren og foråret omdannet til en rigtig kampbane med rækværk til tilskuerne med fliser at stå på og ikke mindst med en hel ny måltavle, som GGIF Fodbold har fået af Sydbank Fonden.

  • Det var vores æresmedlem A.C. Nielsen der gjorde opmærksom på Sydbank Fonden og som har søgt på vores vegne, og vi og ikke mindst vores mange ungdomsspillere og tilskuerne til deres kampe er meget glade for at Sydbank Fonden sagde ja til vores ansøgning, siger Søren Madsen, der er formand i GGIF Fodbold.

Filialchef i den lokale Sydbank i Grindsted, Bruno Jochumsen har været forbi banen for at se den nye måltavle, der samlet set har kostet 66.380 kroner.

  • GGIF Fodbold er med over 500 medlemmer en af de største foreninger i Billund Kommune, og det er dejligt at Sydbank Fonden med deres donation af måltavlen, som er den største donation jeg nogensinde har kunnet overrække til en forening i lokalområdet, kan være med til at gøre ungdomskampene til en særlig god oplevelse, siger Bruno Jochumsen.

Udover måltavlen fra Sydbank er der også sat rækværk med fliser rundt om banen, og spillerboksene er renoveret. Den opgave har Fodboldens Venner stået for, og det får de en lille bonus for.

  • Fodboldens Venner er en kæmpe hjælp for os i GGIF Fodbold, og i løbet af vinter og forår har de af flere omgange været samlet for at sætte rækværk op og lægge fliser og som belønning får Old Boys lov at spille på banen, når der ikke er ungdomskampe, så det er vores mest brugte kampbane som er i flot stand og bliver flot vedligeholdt af Park & Vej, siger Søren Madsen.

På lørdag den 15. juni spiller der kampe på banen fra 12.30 til ca. 15.00 skriver GGIF i en pressemeddelelse.

Billedtekster: Bruno Jochumsen fra Sydbank sammen med et udvalg af U13 drenge fra GGIF og Ole Rahbæk Pedersen, Mette Thisgaard Gram, Lone Olsen, Søren Madsen og A.C. Nielsen fra GGIFs Fodboldbestyrelse. – Privatfoto

 

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.