Grindstedpige er 5. hurtigst danske U13-pige på 5 km nogensinde

Lykke og Siv Bertelsen har allerede kvalificeret sig til hver deres JM-finaler - og debuterer i weekenden sammen som double ved et seniormesterskab. - Foto: René Lind Gammelmark

Siv på rekordliste – Lykke topscorer,  5.hurtigste danske U13-pige på 5 km nogensinde
Blot halvanden time efter at have afsluttet sin træning sammen med resten af 1. divisionsholdet i tennis i Kolding satte det 12-årige multitalent Siv Bertelsen endnu en milepæl i sin stadig unge idrætskarriere. Det skete, da hun ved Sdr. Omme Løbet, en times kørsel væk, satte årets femte hurtigste tid for en dansk U13-pige på 5 km nogensinde med tiden 19.15 min.

Siv forbedrede sit personligt bedste fra i fjor, hendes første løb på distancen og også alletiders femte bedste tid for en dansk U12-pige, med mere end et minut. Tiden rakte til en andenplads i kvindeklassen i Sdr. Omme. Siv er i nu i den absolutte danske elite for U13-piger på alle distancer lige fra 600 m til halvmarathon.

Dagen efter løb hun til gengæld ind i sit første nederlag som 1. div.-spiller i tennis. Det skete i udekampen mod Sønderborg, da hun efter en ellers fin start med klar sejr i første sæt på 6-2 og føring på både 3-1 og 4-3 i andet sæt tabte sættet 4-6 og den afgørende match tie break 6-10 mod en tidligere jysk U18-mester.

Lykke nåede førstepladsen
I tennis er det storesøster Lykke, der fører an. Den 14-årige er klar topscorer for Kolding og var i begyndelsen af seneste turneringsrunde helt oppe at runde førstepladsen blandt de hidtil 49 benyttede spillere i 1. division, men er efter et ærgerligt nederlag i match tie break i double i Sønderborg tilbage på fjerdepladsen, men stadig ubesejret i single.

I Sønderborg slog hun sin skrækmodstander i single for første gang i otte forsøg og er dermed godt på vej tilbage til fuld styrke mindre end halvanden måned efter sit comeback efter tre måneders turneringspause på grund af kyssesyge. Lykke kom ellers bagud 2-4, men leverede et af sine berømte comebacks ved at nappe hele 10 af kampens sidste 12 partier til samlet sejr på 6-4 6-2.

Sønderborg vandt dog kampen 4-2.

Til gengæld vandt Bertelsen-søstrene tre af deres tilsammen fire kampe i hjemmematchen mod fynske Vester Skerninge og var dermed altafgørende for Koldings samlede sejr på 4-2. Både Lykke og Siv vandt deres singler, Siv denne gang efter at have tabt 1. sæt 3-6. Hun kom flot tilbage, vandt 2. sæt med samme cifre og den afgørende match tie break mod en voksen og langt mere rutineret modstander 10-7 efter at have været bagud 6-7.

Lykke kørte som vanligt en noget mere sikker sejr hjem, 7-5 6-3 skriver Erik Holme Bertelsen i en pressemeddelelse.

 

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.