Christian Reusing er Vestdansk Mester

Christian Reusing - Foto: René Lind Gammelmark

Ved de Vestdanske Mesterskaber viste atletikklubben Hedens store springtalent Christian Reusing endnu engang, at han hører til blandt de allerbedste i 14-15 års gruppen.

I trespring sprang Christian meget flotte 11,88 meter – og det var mere end nok til at blive Vestdansk mester – nemlig 65 cm. foran nr. 2. Resultatet er også ny personlig- samt klubrekord. Christian er nu Vestdansk Mester såvel udendørs som indendørs.

I længdespring var konkurrencen mere tæt. Christian og en Århusdreng var de 2 store favoritter, og de havde en flot og jævnbyrdig konkurrence, hvor de nærmest skiftes til at øge deres resultater, og dermed føre konkurrencen. Til sidst endte Christian på 5,91 meter, mens Århus 1900’s Rasmus Holm sprang 5,97 meter. Så 2.pladsen til Christian og en meget fortjent sølvmedalje.  Weekendens regnfulde forhold generede springerne, så med lidt bedre vejr ryger Christian ganske givet over de 6 meter.

Mesterskaberne blev afviklet i Randers.

Vestdanske mesterskaber omfatter klubber fra hele Jylland og Fyn mv.

Alt i alt en indbringende weekend med guld og sølv til Christian og Heden skriver Jan Poulsen i en pressemeddelelse.

Foto: Privatfoto