Grindsted Motion er i fuld gang med planlægning af årets Sydbank Løb

Foto: René Lind Gammelmark

Sydbank Løbet afvikles lørdag den 5. oktober med distancerne 1, 3 km (børneløb), 4,2 km, 10 km samt ½ maraton. Er du i tvivl, om du kan løbe en af distancerne, så fortæller Poul Lund Mikkelsen, formand for Grindsted Motion: ”at vi igen i år tilbyder fortræning op til Sydbank Løbet, som var en kæmpe succes sidste år med rigtig mange deltagere hver gang”. Poul fortsætter, at Grindsted Motion håber, at rigtig mange af dem, der netop har deltaget i Engsøløbet, har lyst til at fortsætte med at løbe og træne, og at de derfor allerede nu tilmelder sig Grindsteds andet store løbeevent – Sydbank Løbet. Eller måske har lyst til at deltage i fortræningerne lige efter sommerferien.

Det er klubbens erfarne løbeinstruktører, som arrangerer fortræningerne, der afvikles tirsdage og torsdage. Første gang er tirsdag den 13. august kl. 18.00.

Som noget nyt planlægger Grindsted Motion også en fortræning for de mindste børn. ”Vi vil gerne prøve at engagere børnene lidte mere end bare på løbsdagen, så derfor prøver vi dette tiltage. Det vil foregå på en lørdag, og vi håber på en god opbakning fra forældrene”, siger Poul Lund Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Alle er velkomne til at møde op til fortræning. ”Det er gratis at deltage, der er ingen tilmelding, og det er absolut ikke et krav at være medlem af Grindsted Motion” understreger Poul. Klubben håber at se rigtig mange til fortræningerne og ved startlinjen den 5. oktober. Vil man vide mere Sydbank Løbet og tilmelding og holdtilmelding, henviser klubben til sin hjemmeside