Brian Petersen fra Brian’s Renovation i Grindsted har netop fået leveret en ny lastbil.
Det er en Volvo, men den nyindkøbte kan ikke køre, det er nemlig et stort billede der er printet i 4 dele, og monteret på kontorbygningens ydervæg.
Peder Pan har taget et billede af en af Brians lastbiler, og den er blevet printet og monteret på fire store plader hos Piper.dk i Vestergade.
I løbet af næste uge vil der blive monteret lys så billedet bliver lyst op.
Torsdag formiddag blev lastbilen så monteret på en af ydermurene på kontorbygningen, og det giver godt blikfang. “Det er pænere end en kedelig murstensvæg” siger Brian Petersen til Netavisen Grindsted.
Kontorbygningen har dog flere billeder monteret , både inde i kontorlokalerne, men også på ydermurene.