LEGOLAND investerer over 100 millioner kroner i et nyt område i parken

Legoland Billund Foto: René Lind Gammelmark

Torsdag den 27. juni bliver sløret løftet for LEGOLAND parkens nyhed for 2020. Det er en investering på mere end 100 millioner kroner, hvilket er den største enkeltstående investering i et nyt område i LEGOLANDs historie.

I 2019 bød LEGOLAND på nye overnatningsmuligheder med LEGOLAND Castle Hotel og et helt nyt show i parken i form af Battle the Brick.  Nu er tiden så kommet til en ny stor udvidelse af LEGOLAND parken med hele tre nye forlystelser.

På et pressemøde torsdag formiddag vil direktør Christian Woller løfte sløret for, hvad der helt konkret kommer til at ske, når der bliver fremvist en LEGO bygget model af næste års nyhed.