Taekwondokæmper Caroline Bjerring Rasmussen udtaget til U21EM

Foto: Privatfoto

Taekwondokæmper Caroline Bjerring Rasmussen fra Grindsted er netop blevet udtaget af den danske landstræner til at repræsentere Danmark ved dette års U21 EM, som afholdes i Helsingborg, i vægtklassen -62 kg.

Jeg er super glad og stolt over at være udtaget, det er jo kæmpe stort at få lov til at repræsentere DK til EM. Og så er det jo fedt at min indsats gør at landstræneren og forbundet tror på mig, og har udvalgt mig i vægtklassen -62 kg.

Caroline tager til EM sammen med landsholdet til september, og her finder man også 2 af hendes klubkammerater Mansouria og Amine fra Risskov Taekwondo Klub. Hun er tilknyttet Risskov Taekwondo Klub, og ser frem til en periode med intensiv og målrettet træning frem mod EM. Sideløbende med træningen gør hun sig klar til EM ved hjælp af styrketræning, mentaltræning og hypnose.

Caroline har nogle sponsorer som har valgt at støtte hende økonomisk og hjælpe hende på vej, og det betyder rigtig meget. Jeg håber naturligvis på at der er andre som kunne tænke sig at være sponsor, for det stopper jo ikke her efter U21EM. Og taekwondo er en dyr fornøjelse, da kvalifikation og rankingpoints opnås via deltagelse i stævner rundt om i verden, og det er udøveren selv der betaler.

Til daglig er Caroline Team Danmark elev på Grindsted Gymnasium hvor hun går i 2.G.

Har du lyst til at følge med, så følg gerne Caroline på FB;
Caroline b rasmussen taekwondo

Tusind tak til mine sponsorer for at støtte mig og hjælpe mig på vej mod mine mål :TalTanja, Lcullus Mad & Vin, Backyard Burger, MT Gulve & Gardiner, Home Grindsted-Billund, Grindsted VVS.

Kontorbutikken refurb banner