LEGOLAND bygger THE LEGO MOVIE World hvor du kan se film svævende

PR-Foto

I 2020 åbner THE LEGO® MOVIE™ World i LEGOLAND® med tre helt nye forlystelser og en legeplads. Udvidelsen på 5.000 m2 bliver parkens hidtil største investering, som også indeholder Skandinaviens første Flying Theater.

I dag kunne LEGOLAND® løfte sløret for nyheden til 2020 og samtidig parkens hidtil største investering i form af THE LEGO® MOVIE™ World. Det nye land får tre nye forlystelser, som sigter mod forskellige aldersgrupper, så der bliver uden tvivl noget at glæde sig til for hele familien. Landet bliver lavet i samarbejde med ‘Warner Bros. Consumer Products’, og er inspireret af karakterne og temaerne fra de globale hitfilm LEGO Filmen – Et klodset eventyr og LEGO Filmen 2.

– Vi glæder os rigtig meget til at få endnu et nyt land og hele tre nye forlystelser her i LEGOLAND. Det bliver en unik og gennemtematiseret oplevelse, og vores gæster vil uden tvivl føle, at de træder helt ind i det fantastiske univers, de kender fra LEGO filmene, siger Christian Woller, som er direktør i LEGOLAND.

Det første Flying Theater i Skandinavien
Man kommer ikke til at sidde stille foran den gigantiske skærm, når LEGOLAND bliver den første forlystelsespark i Skandinavien, som får et Flying Theater. Gæsterne svæver rundt, mens de ser en medrivende film på en kæmpestor 180 grader skærm. Der er også skruet op for effekterne, så man kan både forvente vind i håret, tåge og dufte i den nye forlystelse.

– Det bliver spændende at få en forlystelse som den her. Den store skærm og bevægelserne gør, at man oplever det som at flyve inde i filmen, og så virker LEGO temaet bare rigtig godt til den her type forlystelse, hvor man bliver draget ind i LEGO universet, siger Christian Woller.

På flyveturen kan gæsterne blandt andet se frem til at komme en tur op i rummet, flyve forbi pirater og opleve nogle af de kendte områder fra LEGO filmene.

Flyv rundt i 14 meters højde
THE LEGO® MOVIE™ World kommer også til at byde på en anden højtflyvende nyhed, som henvender sig til de lidt større børn. Her skal de styre deres eget fly og selv bestemme, hvor meget flyet skal rotere.

– Det bliver en rigtig sjov og flyvende forlystelse, som henvender sig til de lidt større børn, hvor der godt må komme lidt fart på, og hvor man godt kan nå at blive lidt rundtosset, inden man lander med flyet igen. Så man skal helst ikke være alt for bange for at få hovedet nedad, siger Christian Woller i en pressemeddelelse.

Sjov for hele familien
En anden central del af området bliver en kæmpestor legeplads med et 10 meter højt legetårn. Det ydre rum er omdrejningspunktet, og børnene kan blandt andet prøve to store rutsjebaner.

Der bliver også mulighed for at nyde udsigten fra et droptårn, der bygger på Unikitty karakteren fra LEGO Filmen 2. Her venter et 12 meter højt tårn, hvor det går op og ned med masser af sus i maven undervejs.

– THE LEGO® MOVIE™ World får en rigtig god sammensætning af noget for hele familien, så der er ingen tvivl om, at vi glæder os rigtig meget til at kunne tilføje endnu et fantastisk land til LEGOLAND oplevelsen, siger Christian Woller.

 

FAKTA – THE LEGO® MOVIE World

– Åbning: 2020

– Areal: 5.000 m2

– LEGO figurer: 40

– Forlystelser: Flying Theater, aerobat forlystelse og droptårn, der bygger på Unikitty karakteren fra LEGO Filmen 2

– Legeplads: Legepladsen bliver et 10 meter højt legetårn målrettet de 2-5 årige med to rutsjebaner og sjove legeaktiviteter

– Fotomuligheder: Der er mange seje fotomuligheder – herunder Emmets dobbeltdækkersofa.

– ematisering: THE LEGO® MOVIE™ World bliver et gennemtematiseret område, hvor man træder helt ind i filmenes univers og kommer på besøg i de kendte områder fra filmene.

– Investering: Største investering i LEGOLAND parken til dato.

– Placering: Det nye område kommer til at ligge i området bag X-treme Racers indgang både fra Adventure Land og Polar Land.

 

PR-Foto

PR-Foto

PR-Foto

PR-Foto

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.