På mandag udvides pantsystemet: Hold øje med pantmærket på juice, saft, most og smoothies

Foto: Ty Strange

Fra på mandag, den 1. juli, vil forbrugerne kunne finde pantmærke på juice, saft, most og smoothies. Med udvidelsen af pantsystemet har Danmark taget endnu et skridt i retning af en mere bæredygtig og klimavenlig tilgang til materialer. Samtidig søsætter Dansk Retursystem ny kampagne, der sætter fokus på plastik

Ny kampagne fra Dansk Retursystem sætter fokus på plastik.
Fra på mandag bliver pantsystemet udvidet til også at omfatte juice, saft, most og smoothies, og efter den 1. november er det ikke længere tilladt for producenterne at sætte produkterne på markedet uden pant.

For forbrugerne vil der ikke være den store ændring, de skal sådan set bare holde øje med pantmærket. I perioden indtil den 1. november, vil forbrugerne konkret opleve det sådan, at flere og flere af produkterne får pantmærke på. Efter 1. november vil man stadig kunne støde på juice, saft, most og smoothies uden pant. Det skyldes ikke fejl, men en aftale om, at butikkerne selvfølgelig skal have mulighed for at sælge ud af deres lagre for at undgå madspild.

Fokus på plastik
Samtidig med udvidelsen søsætter Dansk Retursystem en kampagne, som sætter fokus på plastik – et materiale, som har fået et dårligt ry, fordi det gennem mange år blandt andet er endt i havene.

Med kampagnen vil Dansk Retursystem oplyse danskerne om plastikkens historie, og om at plastik kan være et fantastisk materiale, hvis bare det genanvendes til nye emballager i stedet for at belaste vores natur.

”I Danmark har vi ret godt styr på den plastik, der bliver brugt til drikkeemballager med pant. Faktisk kommer 93% af plastikflasker med pant retur og bliver genanvendt til nye emballager til drikke- eller fødevarer. Så når der er pant på, ender flasker og dåser som udgangspunkt ikke i naturen,” siger vicedirektør og direktør for cirkulær økonomi i Dansk Retursystem, Heidi Schütt Larsen.

Pantsystemet har som mål, at en flaske skal blive til en ny flaske, og en dåse skal blive til en ny dåse. Sker det, holder man dem i et lukket kredsløb, hvor materialerne bliver ved med at leve op til de høje krav, der er til fødevareemballager. I det lukkede kredsløb kan man blive ved med at smelte den samme plastikflaske om til en nye flaske igen og igen. Det samme gælder aluminiumsdåser og glasflasker.

Det er det kredsløb, vi på mandag byder 52 mio. flere emballager velkommen til:

”Der er en global interesse for, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk. Pantsystemet er en afprøvet og velfungerende metode til at genanvende materialer som glas, aluminium og plastik, og udvidelsen af pantsystemet vil både spare klimaet for både CO2 og reducere udvinding af nye jomfruelige råstoffer,” afslutter Heidi Schütt Larsen.

FAKTA om plastik og CO2
Man sparer 6 kg råstoffer, når man genanvender 100 plastikflasker i stedet for at producere helt nye.

Der udledes 81 procent mindre CO2, når man genanvender en plastikflaske frem for at producere en helt ny.

Pantsystemet sparede i 2018 klimaet for i alt 143.950 tons CO2

Fakta: Hver dag afleverer danskerne i gennemsnit 3,8 millioner engangsflasker og dåser. Dansk Retursystem henter emballager fra over 15.000 steder over hele landet og sørger for, at de bliver gen­anvendt. Miljøvirksomheden, der er non-profit, er ejet af bryggerierne og reguleret af Miljøministeriet.

PR-FOTO : Dansk Retursystem