Lørdag starter årets håndboldskole for U11-U15

Privatfoto

Vi skal kun sove 3 gange mere inden årets håndboldskole for U11-U15 sættes igang og vi er nu færdige med programmet.

Vi har fundet en masse fantastiske trænere til jer. 
Vi har allerede meldt ud, at vi får besøg af tidligere landsholdsmålvogter Karin Mortensen.
Derudover har vi selvfølgelig også tidligere landsholdsmålvogter Vibeke Andersen, som også er træner for 3. div. damerne i GGIF.

Og nu kan vi så også offentliggøre en nuværende landsholdspiller, som kommer og hjælper på skolen Louise Burgaard.

Hun har gennem en lang årrække spillet på højeste niveau i den danske liga, senest for Herning-Ikast og hun starter i den nye sæson ud for Metz i den franske liga…

De 3 har tilsammen over 400 landskampe på CV’et, så det er bare med at lytte, når de træder ind på banen. Her er virkelig en chance for at møde en stjerne og mon ikke vi også får en guldmedalje at se?

Udover denne fantastiske trio kommer der selvfølgelig en del af klubbens egne trænere og spillere fra 3. div. damer og 2. div. herrer. Der kommer desuden et par stykker fra andre klubber også.

I år skal deltagerne også prøve sig ud i en disciplin, som vi ikke har haft med på skolen før. Nemlig håndbold i en helt mørkelagt hal. Banen og bolden er kun oplyst af UV-lys. 
Så mon ikke weekenden byder på mange nye oplevelser og indtryk for de unge spillere.

Alle er selvfølgelig velkomne til at komme og kigge på.

Er man mest interesseret i at se Karin Mortensen og Louise Burgaard, så foregår det på mandag. 

Karin vil træne fra kl. 9.30 til 11.45 og Louise fra kl . 12.45 til 15.00

Men kig endelig over i løbet af lørdag og søndag også. 
Der vil være gang i Magion mellem kl 9-15.

En håndboldskole som denne kunne selvfølgelig ikke arrangeres uden hjælp fra vores sponsorer. Dem har vi heldigvis en del af og de skal allerede nu have en stor tak for at gøre alt dette muligt for vores medlemmer.

Årets sponsorer 2019 er:
Blue Water Shipping
DK Automobiler
KP Klausp.dk
Handelsbanken
Rema 1000
Sport24
Byens Bilpleje
Billund Biler
Rene’s Autoopretning
Magion

I er allesammen med til at gøre en kæmpe forskel og vi glæder os til at vise jer, at medlemmerne får fuld valuta for jeres sponsorat..

Til sidst er der bare at sige, at vi glæder os rigtig meget til vi skal i gang på lørdag skriver GGIF Håndbold i pressemeddelelsen.