Anlægarbejdet i ABC-Rundkørslen er næsten færdig

Foto:Hugo Sørensen, Billund Photo

OPDATERET

Anlægsarbejdet i ABC-rundkørslen tæt på at være færdig – næste step er Hohenweststedt-rundkørslen skriver Billund Kommune i nyhedsbrevet om byudviklingen i Billund.

Arbejdet med at forbedre trafiksikkerheden i Billund Centrum går nu igen ind i en ny fase. Entreprenørerne forventer at være næsten færdig med anlægsarbejdet i ABC-Rundkørslen i slutningen af denne uge, hvorefter Grindstedvej igen åbnes for gennemkørsel, ligesom der igen være adgang til Gammelbro fra Grindstedvej. Der vil dog i uge 28 forsat udføres anlægsarbejde i midterø og en af hellerne – så tag hensyn i trafikken.

Næste step i anlægsarbejdet er Hohenweststedt-rundkørslen. Her vil rundkørslen og Hohenweststedt Allè være spærret i perioden uge 28-31.
Sidste step i trafiksikkerhedsprojektet i forhold til rundkørsler er Kastanje-rundkørslen, hvor anlægsarbejdet begynder så snart entreprenørerne er færdig med Hohenweststedt-rundkørslen.

PR-Foto

Byens Plads genåbnes for trafik mod Hans Jensensvej
Forsyningsarbejderne på Byens Plads, nord for butikstorvet lakkermod enden og forventes afsluttet med udgangen af denne uge. Herefter vil der blive åbnet for ensrettet kørsel fra LEGO House mod Hans Jensensvej.

Anlægsarbejde på den nordlige del af Butikstorvet begynder i uge 33
Byens Terrasser tager form, og byggeriet har betydet at der har været behov for at fremrykke etablering af ny belægning med videre på den nordlige del af Butikstorvet.
Byrådet frigav i maj en anlægsbevilling på små fire millioner kroner til arbejdet, og i uge 33 begynder anlægsarbejderne for den nordlige del af Butikstorvet. I første omgang etableres nyt vejforløb på Byens Plads. Vejarealet indsnævres og parkeringsarealer ændres fra vinkelret til parallelparkering, der etableres handicapparkering og adgang til parkeringskælder under bygningerne, ligesom der skal være plads til affaldsløsninger.

Helhedsplan for Hovedgaden
Efter anbefaling fra Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget frigav Byrådet i Billund Kommune den 18. juni en anlægsbevilling til en helhedsplan for Hovedgaden i Billund.
Helhedsplanen, der skal politisk behandles, skal danne ramme for fremtidige lokalplaner og bliver retningsgivende for at skabe en helhed i området. Man kan læse om hvad helhedsplanen skal rumme på dagsordenen fra mødet i byrådet.
Dagsorden om helhedsplan

Hvor kan et nyt offentlig parkeringshus placeres
Byrådet frigav på deres seneste møde 18. juni, efter anbefaling fra Teknik- og Miljøudvalget og økonomiudvalget, 250.000 kroner til at undersøge en placering af et fremtidig offentlig parkeringshus i Billund.
Læs mere om sagen på dagsordenspunktet

Der etableres Byggepladshegn til byggeri på Vejlevej/Hans Jensensvej
Byggestart på det fælles byggeri som det tre parter, KIRKBI, Billund Boligforening (Bovia) og Billund Kommune, opfører på hjørnet af Vejlevej/Hans Jensensvej nærmer sig og i løbet af uge 28 etableres der byggehegn rundt om byggepladsen.

Der vil komme mere information om byggeriet i august måned.

PR-Foto

Trafikinfo på byggepladshegn
Tirsdag den 25. juni var der inviteret til trafikinfo på byggepladsen ved Butikstorvet. Det skete samtidig med Billund Kommune blev kåret som Danmarks mest Erhvervsvenlige af Dansk Byggeri, og desværre var der nogen af de fremmødte der ikke tydelig nok blev gjort opmærksom på, hvor de kunne få information om trafikafviklingen i den kommende tid.
Derfor har vi ladet plancherne blive stående på P-pladsen, og vi undersøger lige nu alternative placeringer, så der kan opsættes plancher med trafikinfo, der understøtter nyhedsbrevet, løbende.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.