Rengøringshold var igang i midtbyen

Foto: René Lind Gammelmark

Onsdag kl. 17.45 smøgede 25 friske mennesker ærmerne op og gik i gang med oprydning og fjernelse af ukrudt foran forskellige bygninger i midtbyen.

Grindsted Handelsstandsforenings formand Jonas Pedersen var kommet med en opfordring til medlemmerne om,  at deltage i en arbejdsaften, hvor målet var at få midtbyen til at se pæn og indbydende ud inden sommerens mange events i Grindsted.

Der var nok at gøre, da der for en del af de tomme butikkers vedkommende var ukrudt, og det selvom dem der ejer bygningerne burde sørge for at fjerne det, ligesom der trængte til at blive fejet skidt op. Det er dem der ejer bygningerne der har ansvaret for,  at det ser pænt ud, men som Jonas Pedersen sagde: når nu de ikke gør det, så må vi jo selv gøre noget ekstra, så vores midtby kommer til at se ren og pæn ud, når der forhåbentligt kommer mange gæster i løbet af sommeren til de arrangementer vi har planlagt.

Alle var velkomne
Det var ikke kun butiksejere der var velkomne. Alle der havde lyst til at give en hånd med var mere end velkommen, og iblandt de 25 fremmødte var der da også nogle der ikke havde butikker, men bare havde lyst til at gøre en indsats for,  at få en pæn og ren midtby.

Efter arbejdet gav Grindsted Handelsstandsforening en pølse og en øl eller vand i Alle Tiders Pølsevogn.

De fem gader det drejede sig om var Borgergade, Vestergade, et stykke af Vesterbrogade, Nørregade og et stykke af Jernbanegade, hvor der er butikker og dermed også liv og aktivitet.

Jonas Pedersen kunne godt tænke sig, at samle et hold af f.eks. pensionister til at gøre rent i midtbyen en gang om ugen, ligesom de har det i Agerbæk.

Netavisen Grindsted var også en tur ude med kameraet for at følge arbejdet. Det var tiltrængt mange steder, uden at nævne navne. Man kan så håbe på, at de der ejer bygningerne fremover vil sørge for,  at deres lejere fremover vil holde det pænt og indbydende.

Klik her for at se video:

Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.