Billund ErhvervsFremme har lavet status på den første halvdel af højsæsonen og oplyser at det er gået over al forventning.

Foto: Billund ErhvervsFremme
De tre sæson-medarbejdere har på nuværende tidspunkt været i kontakt med 696 turister. Sidste år var sæson-medarbejderne i kontakt med i alt 358 turister i hele højsæsonen.

Foto: Billund ErhvervsFremme
Når man tager vejret i betragtning var hele højsæsonen sidste år ekstremt præget af hedebølger, hvor vejret i år har været meget mere varieret med sol, regn og blæst, noget der også udfordrer kontakten til de turister der kommer til kommunen.
Sæson-medarbejdernes primære fokusområde er at løse de udfordringer turisterne har, samt kommunikere, vejlede og inspirere turisterne til de øvrige oplevelser der findes i kommunen. Ud over dette bliver turisternes feedback indsamlet, så Billund ErhvervsFremme kan bruge det til fremtidig tilpasning og turisme-udvikling i Billund Kommune.
Resultatet indtil nu er præget af følgende udfordringer:
Offentlig transport
Trafik/vejspærringer
Parkering (kapacitet + finde vej)
Finde vej i bil, på cykel og gåben
Samt manglende synlighed og overblik over byen og dens muligheder (indkøb, shopping, toiletter, busstation med mere.)
Shuttle-bussen er en stor succes
Shuttle-bussen er en stor succes – kapaciteten dog udfordret på travle dage. Samlet set bringer bussen et uvurdérligt signal om et højt serviceniveau til vores turister. Og benyttes Vejles Shuttle-bus tilmed, ja så topper det blot yderligere op på serviceniveauet.
Feedback er uvurderlig
Internt skal den samlede feedback bruges aktivt på den nye VisitBillund Platform + APP, så man kan klare sig bedre ”on the go” – men selvfølgelig også til at informere øvrige samarbejdspartnere om optimeringer og prioriteringer, så turisterne får en mere positiv oplevelse fremadrettet.
Hvis I møder den mobile turistinformation “Tuk-Tuk’en”, så kig forbi – Billund ErhvervsFremme vil også rigtig gerne høre din feedback skriver de i deres sommerhilsen på facebook.