Fernisering af kunstudstillingen “Besøg fra Færøerne” hos Galleri Sam

Arkivfoto: René Lind Gammelmark

Den 24. august 2019 har Galleri Sam i Billund fernisering af kunstudstillingen “Besøg fra Færøerne” fra klokken 14 til 17.

Det er de to anerkendte billedkunstnere Øssur Mohr og Eydun av Reyni der præsenteres i Galleri Sam. Efter selve ferniseringen er udstillingen åben fredage, lørdage og søndage fra kl. 13 til 17 til og med den 22. september. Skulle der være ønske om at se udstillingen på andre tidspunkter skal man bare aftale det med Galleri Sam

Her er lige lidt omtale af hver kunstner:

Eyðun av Reyni (f. 1951) er uddannet på Det Kongelige Kunstakademi i København, hvor han læste ved professor Wilhelm Freddie. Eyðun dyrker vedvarende det koloristiske landskabmaleri og farvernes rytmik er det bærende element. Malerierne er komponeret med stærke farver og store penselstrøg i et formsprog, der abstraherer fra motivet. Eyðun har udstillet og er repræsenteret på kunstmuseer og i private samlinger i Danmark og i udlandet.

Eydun av Reyni – Pressefoto

Øssur Mohr (f.1961) er autodidakt, og har været udøvende kunstner de seneste 30 år. Siden 2000 har han helliget sig maleriet helt. Hans kunst er en evig søgen og længsel efter at genskabe øjeblikkets flygtighed og lysglimtenes forvandling, og en stadig påmindelse om, at det kun lader sig gøre glimtvis. Øssur har udstillet og er repræsenteret på kunstmuseer og i private samlinger i Danmark og i udlandet.

Øssur Mohr – Pressefoto

 

 

 

 

.

Klik her for at se Galleriets hjemmeside