Café AllFred har travlt

Foto: René Lind Gammelmark

Det går rigtig godt – og vi er blevet taget godt imod fortæller Allan og Frederikke fra Café AllFred på Borgergade i Grindsted.

Det er over al forventning, kunderne har taget godt imod konceptet, og vi har rigtig travlt.

Om lørdagen i den første åbningsuge var der forespørgsler på rundstykker, og der var ikke langt fra tanke til handling, for allerede dagen efter var der rundstykker i Caféen.

Allan fortæller at en dag var der et par ældre kunder på besøg, og de havde lidt svært ved at komme op af trappen, og kunne godt have ønsket at der var et håndtag de kunne tage ved og støtte sig til.  Der var ikke langt fra tanke til handling, for næste morgen monterede Allan et håndtag, og allerede kort tid efter monteringen var den taget i brug.

Der var også en dag hvor der blev spurgt om et bestemt spil, og allerede dagen efter var den at finde i spilleskabet.

Det er kun knapt en måned siden Café AllFred åbnede, og når man kigger på Café AllFreds Facebookside kan man se rigtig mange positive tilkendegivelser.

Allan og Frederikke vil gerne sige 1000 tak for den store opbakning og de mange positive tilkendegivelser der har fået i forbindelse med åbning af Caféen.

Klik på billederne under artiklen for at se dem i stor størrelse.