Byens Bedste – stem på månedens bedste oplevelse

Foto: René Lind Gammelmark

Sidste år i September satte Grindsted Handelsstandsforening en kampagne igang. Kampagnen: Tak fordi du handler i Grindsted har nu kørt i et år, og nu er det tid til anden etape af kampagnen.

Foto: René Lind Gammelmark

Anden etape går ud på at Grindsted Handelsstandsforening giver kunderne mulighed for at stemme på den eller de oplevelser i byens butkker eller caféer mv. som de synes har været specielt gode.
Kundernes stemmer afgør hvem der bliver Byens Bedste, og der bliver udtrukket en vinder af et gavekort på 500,- kr. blandt dem der har stemt.

Til september 2020 bliver Byens Bedste så kåret. Den butik eller café der har været kåret flest gange i løbet af året er Byens Bedste i Grindsted. Vinderen får en vandrepokal som skal gives til næste måneds vinder. Den butik der har været kåret til Månedens bedste oplevelse flest gange indenfor det år vil få pokalen.

Det nye tiltag er til gavn både for butikkerne og kunderne, for det er klart at medlemmerne af Handelstandsforeningen vil komme til at konkurrere om at få flest stemmer, men det er også et godt signal for kunderne at vise at de faktisk støtter op om at handle lokalt.

Generelt gør butikkerne i Grindsted det rigtig godt, og med det nye tiltag så har man mulighed for at lære af hinandens gode historier. Det er også samtidig en mulighed for kunderne at se hvad de får ekstra ved at handle i en fysisk butik frem for at handle på internettet, hvor de jo ikke har fysisk kontakt med sælgerne. 

Næstformand for Grindsted Handelsstandsforening Kristian Duedahl fortæller at man er i fuld gang med at dele materiale rundt til butikkerne, såsom stemmesedler mv.


Kristian Duedahl – Foto: René Lind Gammelmark

Læs også:

TAK fordi du handler i Grindsted