Kan du lide at spille spil og mangler du somme tider nogle at spille med

Foto: moritz320 - Pixabay

Spilleklubben “Hjerter Konge” starter  den 26. september 2019 kl. 19.00 i Kronen, Solvej 1 i Grindsted.

Det er for alle aldre, og der bliver spillet forskellige spil (kort og brætspil – ikke computerspil) og udvalget at spil skifter fra gang til gang.

Første aften spilles der Partners, Bordcurling og “To ubekendte” (der er et sjovt og simpelt kortspil).

Spilleklubben mødes den sidste torsdag i måneden fra kl. 19.00 til 21.00, man skal ikke tilmelde sig og deltagelse er gratis.