Se de mange billeder – Loppemarked i Billund trak masser af mennesker til

Så blev klokken 10 og dørene til loppemarkedet åbnet - Foto: René Lind Gammelmark

Sidste år kunne Billund Y’s Mens Club fejre 40 års jubilæum med loppemarked. Det startede hos Billund Bilcenter, og i 2000 var lokalerne blevet for små og arrangørerne flyttede derfor loppemarkedet til Billund Idrætscenter.  

Omkring 125 frivillige var fredag i fuld gang med at stille borde op, og sætte lopperne på plads. Det kæmpe store arbejde var slut omkring kl. 21 fredag aften, og der var tid til en kop kaffe.

Lørdag kl. 10 åbnede dørene til loppemarked nr. 41, og der var omkring 600 der stod og ventede på at komme ind. I løbet af dagen blev der ved med at komme folk til idrætscentret og arrangørerne regner med at omkring 2000 har besøgt markedet i løbet af de fire timer lørdag.

Der var alverdens ting og sager man kunne købe, malerier, møbler, legetøj, tøj, husholdningsapparater, køkkenmaskiner, isenkram, porcelæn, cd’er, bøger, plader, værktøj og meget mere.

Loppemarkedet havde åbent fra kl. 10 til 14 lørdag, hvorefter de frivillige kunne gå i gang med oprydningen.

Der blev solgt for 150.100 kr, hvilket er ca. 6000 kr. mere end sidste år.

Netavisen Grindsted var som sædvanligt klar med kameraet, og du kan klikke på de mange billeder under artiklen for at se dem i stor størrelse.

Læs også:

På lørdag er der igen loppemarked i Billund Idrætscenter

 

Billund Y’s Men’s Club gør klar til loppemarked