Boghandel og Café samarbejder om spil

Foto: René Lind Gammelmark

Brian Hansen fra Bog & Idé i Grindsted fik en dag en forespørgsel i hans butik om han havde det nye spil som Café AllFred havde. Og det kunne han sige ja til, for Frederikke fra Café AllFred havde nemlig lige været nede og købe det i Bog & Idé.  

Det fik ham til at tænke på, om ikke det var en god idé at lave et samarbejde med Fredrikke Sommer og Allan Birk fra Café AllFred. Til et morgenmøde i Projekt Vækst til Erhverv i Gadeplan der køre under Billund ErhvervsFremme, spurgte Brian så Frederikke om ikke det var en god idé, at de to lavede et samarbejde, så Brian kunne levere spillene til Caféen og det mente Frederikke også var en god idé.

Samarbejdet skal give flere kunder til begge firmaer, men også få folk til at slippe mobiltelefonen og gøre som i gamle dage, nemlig spille et fysisk brætspil.

Allerede kort efter at Café AllFred åbnede begyndte de at tilbyde kunderne at kunne komme og spille brætspil i Caféen. Det har der været god søgning på, og med det nye samarbejde vil der på sigt være op til 50 spil at vælge imellem på Caféen, mod de omtrent 20 der er idag.  Det er både nyeree spiltyper, men også gamle klassikere som Ludo, 4-på stribe, Matador og lignende. Dem der spiller spillene i Caféen er både børnefamilier, unge og ældre.

Café AllFred vil have en mappe til at stå, hvor man kan se lidt mere information om de enkelte spil, hvordan man spiller det, hvor lang tid det cirka tager at spille spillet osv. Samtidig er der plads til at man kan skrive på en liste, hvilket spil man godt kunne tænke sig at spille i Caféen.  Hvis der er flere der ønsker at spille et andet spil end det der er i hjørneskabet., så vil de prøve at få det hjem.

Brian Hansen fra Bog & Idé i Grindsted fortæller at der hvert år op til jul kommer omkring 40 nye spil, og planen er at han vælger omkring 5 spil ud som er oplagt at få i Caféen.

På alle spillene er der en mærkat der fortæller at Café gæsterne kan købe spillet hos Bog & Idé i Grindsted, og ved at henvende sig til Frederikke eller Allan får de et rabatkort som de tager med ned til Bog & Idé hvor de så får rabat på netop det spil de har prøvet i Café AllFred.

Det er også planen at de sammen skal lave spil-aften hvor der er længere åbent i Café AllFred, så man kan komme og prøve spil, hvor også Brian Hansen fra Bog & Idé vil være til stede.