Billund ErhvervsFremme får nye muligheder i fælles kontormiljø.

Hans Peter Folmann - Foto: René Lind Gammelmark

Billund ErhvervsFremme har besluttet at takke ja til muligheden for at skabe et kontormiljø med Børnenes Hovedstad, CoC Playful Minds og LEGO Ventures.

– ”Det nye fællesskab giver stor synergi og styrke i forhold til at vi kan yde den bedst mulig rådgivning til iværksættere og startups. Ja faktisk er det at flytte sammen med CoC Playful Minds og LEGO Ventures for os lidt af et drømmescenarie”, siger Gitte Ottosen, der er formand for Billund ErhvervsFremme.
– ”De næste par måneder skal vi i tæt samarbejde med Billund Kommune arbejde videre med at skabe en model for et iværksætterhus i det nye fælles miljø, hvor CoC´s virksomhedsrettede programmer som Playful Innovation og Play User Lab giver yderligere muligheder”, tilføjer Gitte Ottosen.

– ”Byrådet har i en årrække ønsket fokus på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre for iværksættere og startups. På den nye adresse får vi et internationalt miljø med de helt særlige kompetencer, der er i de to organisationer i forhold til samskabelse med børn og i at rådgive og udvikle startups og iværksættere. Det er en unik viden og nogle kompetencer, som ikke findes samlet på én adresse andre steder end i Billund, og vi glæder os til at se hvordan fællesskabet kan styrke mulighederne for iværksættere og startups”, siger borgmester
Ib Kristensen.

Billund ErhvervsFremme vil fortsat servicere alle typer af iværksættere, danske såvel som udenlandske, der brænder for at starte egen virksomhed.
Ønsket er at der flyttes ind i de nye lokaler inden årets udgang. skriver Billund ErhvervsFremme i en pressemeddelelse.