Der er ikke afsat ekstra penge på finansloven til Grindstedforureningen

PR-Foto

”Der er ikke afsat ekstra penge i regeringens finanslov til at tage fat på de store generationsforureninger, som der er 9 af her i landet.

Disse forureninger er så store og kræver så mange penge, at det kræver Statens hjælp. Jeg har især kæmpet en kamp for at der bliver taget fat på, at fjerne forureningen under Grindsted by. Her bor jo hundredvis af borgere oven på forureningen og Opgaven med at rydde op efter forureningerne i Grindsted er enorm. Alene at fjerne de kilder, hvor forureningen siver fra, vil som minimum koste et større trecifret millionbeløb. Og her er der blot tale om det, der kan graves væk.

I valgkampen lige før sommerferien var der ellers mange socialdemokratiske folketingskandidater – som lovede guld og grønne skove og bekræftede, at det var nødvendigt at Staten skulle på banen med flere penge – og så er det jo virkelig grotesk, at der ikke i finansloven er afsat flere penge. Det er jo ikke nok med fine ord i et ”forståelsespapir” – nej det kræver finansiering og handling fra regeringens side” udtaler Venstres medlem af Miljø og Fødevareudvalget Anni Matthiesen.

 

”Vi savner svar og jeg kalder derfor nu – sammen med Venstres Jacob Jensen og Erling Bonnesen, Miljøministeren i samråd med følgende spørgsmål:

 

”Under henvisning til regeringens forståelsespapir bedes ministeren redegøre for, hvad regeringen agter at gøre for at prioritere indsatsen for oprensning af generationsforureninger?” fortæller Anni Matthiesen.