Foredrag om fremtidens rekruttering -Industriens Uge 2019

KompetenceCenter Billund, Tårnvej, Grindsted - Foto: René Lind Gammelmark

I dagens jobmarked kan det indimellem være en udfordring for virksomheder at tiltrække de rigtige kandidater til ledige jobs.

Derfor inviterer Jobcenter Billund dig og din virksomhed til et spændende indlæg om moderne rekruttering for at inspirere til fremtidig rekruttering.

I den anledning har vi allieret os med headhunter, talentudvikler og konsulent Bettina Wæde fra Wæde Consult.

Bettina vil sætte fokus på, hvordan du i fremtiden skal være mere forandringsparat i tilgangen til rekruttering for at tiltrække den snart største gruppe på arbejdsmarkedet, nemlig de der er født ca. 1977 og frem, de såkaldte millennials.

Millennials kaldes også de digitale indfødte, og de har en anden tilgang til jobsøgning og arbejdslivet. De ønsker jobs, hvor de bl.a. kan bruge deres talenter. Derfor er det vigtigt, at du tager udgangspunkt i, hvilke profiler der vil trives hos din virksomhed, og hvilke talenter de jobsøgende kommer med for at skabe interesse for din virksomhed.

Men hvordan gribes det an? Hvordan måler vi det? Hvordan rekrutterer vi digitalt fx på de sociale medier i fremtiden? Alt dette vil Bettina Wæde give sit bud på.

Arrangementet holdes torsdag den 31. oktober 2019 kl. 13:00 – 15:00 KompetenceCenter Billund, Tårnvej 135, 7200 Grindsted

Vi håber på, at du har lyst til at deltage til dette arrangement.

Vi glæder os til en inspirerende eftermiddag skriver Virksomhedsservice i Jobcenter Billund i en pressemeddelelse.

Tilmelding på mail til: rekrutteringsservice@billund.dk eller telefon: 79 72 78 00