Teater for børn i 3-6 års alderen på Bibliotekerne i Billund og Grindsted

Børnebiblioteket har stadig gratis billetter til Teater Lille Hests forestilling Månen over baobabtræet d. 29. og 30. oktober

En afrikansk inspireret dukketeaterforestilling om, hvordan en lille hjælp kan gøre en forskel. Forestillingen, som foregår under et baobabtræ i Afrika, handler om et venskab mellem to børn på tværs af kontinenter, kulturer, hudfarve og køn.

Stykket fortæller også om nogle eksotiske, afrikanske dyr, som holder møde under baobabtræet og lever i fred og fordragelighed den ene nat om året, hvor månen lyser på træet.

Line Skytte og Marius Bjerre Hansen styrer professionelt dukkerne i forestillingen, der henvender sig til børn fra 3-6 år.

Gratis billetter bestilles via bibliotekets hjemmeside, billundbib.dk. Både børn og voksne skal have billet.