Fra på Fredag er Café Allfred blevet forhandler af “Danmarks Bedste Romkugler” fra Nørre Aaby Bageri på Fyn. Café Allfred er blevet eneforhandler i Billund Kommune af romkuglerne fra Nørre Aaby Bageri på fyn. Man kan vælge enten at spise dem i Caféen eller tage dem med hjem. Der er også mulighed for at bestille romkugler til afhentning i Caféen. Nørre Aaby Bageri ejes af Carsten Matthiesen, og har til huse i SuperBrugsen i Nørre Aaby. Den 20. marts 2018 blev romkuglerne kåret som Danmarks Bedste på madmessen Foodexpo i Herning, hvor bager- og konditormestre i Danmark kårede den bedste udgave af en af Danmarks bedst sælgende kager, heriblandt romkuglen.
Også håndlavede flødeboller
Om ca. halvlanden uge kan man købe håndlavede flødeboller fra Chokoladekurven i Thisted.
Det er Danmarks bedste flødeboller skriver Chokoladekurven på deres hjemmeside. ” Det er ikke bare noget vi siger”, kom og prøv vores lækre hjemmelavede flødeboller. Vi garanterer dig for en uforglemmelig oplevelse, og det med hjemmelavet er noget vi sætter en stor ære i” Hver eneste dag, laver de mere end 100 flødeboller,og alle er håndlavet og hånddyppet i den fineste chokolade.
Chokoladekurven er en chokoladebutik i Thisteds gågade. Den startede i 1937 og dengang hed butikken Holywood. Fra 1950 hed butikken Elite, og idag drives butikken af Pernille Tophus under navnet Chokoladekurven.
Frederikke og Allan er glade for at kunne udvidde Café Allfreds sortiment med Danmarks bedste romkugler og håndlavede flødeboller.