Lørdag mødte GGIF’s serie 2 fodboldherrer Skjern GF i Skjern, og det var noget af en kamp.
Ved første halvleg var stillingen 2-0 til Skjern men da kampen var slut var der udlignet til uafgjort. Det var en meget spændende kamp.
På lørdag spiller holdet igen, denne gang på hjemmebane kl. 14.00 på Kunstgræsbanen, hvor det er Brædstrup IF der kæmpes imod, og her håber træner Christian Thorne på en sejr, så holdet kan spille oprykningsfinale mod et hold fra serie 1. Umiddelbart kunne det se ud som et gensyn med Esbjerg IF92, og hvis det bliver sådan spilles den kamp lørdag den 16. november kl. 14 i Esbjerg.