Bülows Hjørne: Da smedesvendens dreng fra Vorbasse bød livet op til dans

Af Louis Bülow

For 40 år siden tager en 21-årig havnearbejder i Aarhus som så mange gange før turen fra Smilets By for at besøge sin elskede mormor i sin hjemby Vorbasse. Under en hyggelig passiar betror hun sit barnebarn, at landsbyens gamle landpostbud snart går på pension og spørger, om det måske kan være noget for ham.     

Den unge Henrik Dam Kristensen – for ham er det – tøver ikke et sekund men skriver prompte et venligt brev med en ansøgning til postmesteren i Vejen, og efter en kortere prøveperiode bliver han samme år i 1978 fastansat som landpostbud i Vorbasse.

Vorbasse er et fattigt hedesogn i det vestjyske, rundet af stoute bønder og ægte missionsfolk med kristenkultur og bibelske traditioner dybt forankret.

Her bliver Henrik født, her slår han rod, her får han hjemme. Med rødder i arbejderklassen vokser han op i beskedne kår og forundes en barndom og opvækst med masser af kærlighed og hjertevarme. Alle kender hinanden, og man deler en hverdag, hvor det ikke er nødvendigt at låse døre eller lukke vinduer, når man skal et ærinde.

I de glade 1960’ere emmer barndomshjemmets lune stuer af nærvær og tryghed, og i skumrings-timen hygger man sig ved stuelampens skær med Giro 413. Med sin dybe, rene stemme planter den gamle gartner smil og solskin og sang i alle sind, den folkekære Ib Schønberg lover nye tider med sin landeplage Når der kommer en båd med bananer og ikke et øje er tørt, når Victor Cornelius hylder Mor er den bedste i verden.

I landsbyens skole er alt ved det gamle med dyb respekt for klassiske traditioner: morgensangen holdes i hævd som skoledagens første programpunkt, bærende principper i undervisningen er streng disciplin og udenadslære, og salmevers og katekismus terpes ind i børnenes hoveder sammen med lange remser af kongerække, floder og hovedstæder.

De lange sommeraftener leger Henrik røvere og soldater med landsbyens andre raske drenge, spiller bold på stadion eller fordriver tiden med at gå på blommejagt i nabolaget. I de kolde vintermåneder boltrer man sig med skøjter og kælke på en tiliset mark.

Da en journalist engang spørger ind til en ledestjerne eller et moralske forbillede, er Henrik Dam Kristensen klar i mælet: Min gamle klasselærer, Kristian Schmidt. For ham er lærergerningen et kald, en passion, og han lyser op i skoletidens trængsler som en forgudet lærer og vejleder for generationer af skolebørn.

Kristian Schmidt indfører en dannelsestur til København, hvor det ikke alene drejer sig om teaterbesøg, strøgture og alt det sjove. Der sættes tid af til besøg på Kofoeds Skole og børne- og ungdomsinstitutioner, og mødet med fattigdom og sociale udfordringer gør et stort indtryk på de unge fra Vorbasse.

Efter skolen byder Henrik den virkelige verdens arbejdsliv op til dans og knokler en vis legemsdel ud af bukserne som havnearbejder i Aarhus. Han sælger grøntsager på torvet i Lemvig, arbejder i 8 år som landpostbud, gør en stor indsats  inden for Dansk Flygtningehjælp med at få integreret flygtninge og indvandrere i lokalsamfundet og virker som skoleleder ved AOF i Grindsted.

Med hjerte og socialt sindelag méd hele vejen har en spirende politisk bevidsthed allerede i de unge år fået Henrik til at melde sig under de røde faner i Socialdemokratiets ungdomsafdeling DSU.

Den 12. december 1990 afholdes der valg til Folketinget, og de danske vælgere skal opleve den mest bedrøvelige valgdag i mands minde med regn og grå skyer, der har lagt sig over hele landet som en tung vinterdyne.

Da alle stemmesedler ud på aftenen er talt op og sirligt fordelt i stakke på valgborde rundt omkring på landets afstemningssteder, har vælgerne i Ribe Amt med arbejdere og småkårsfolk i front valgt det 33-årige landpostbud fra Vorbasse til nyt medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.

– Henrik er valgt …

 Det glade budskab gjalder ud over hustage, markveje og stræder i Vorbasse, det lille landbo-samfund syder af stolthed over bysbarnet, og der festes til langt ud på natten.

I dag med tre årtier i politik og mange år som minister bag sig har smedesvendens opvakte knægt fra Vorbasse arbejdet sig op fra folkets dyb, er blevet betroet samfundets højeste poster og har indtaget pladsen som en af landets mest indflydelsesrige politiske skikkelser.

Han er kommet på fornavn med nationen, på hat med de store og på bajer med bumsen, og lige hjemmevant færdes han på de bonede gulve til nytårskur, taffel og gallamiddag på Amalienborg som til hyggesnak med kaffe og kage hos Maren i kæret derhjemme.

 En prunkløs folkets mand med et fast håndtryk og jord under neglene, der udstråler redelighed og vestjysk besindighed. Trofast mod de klassiske værdier, dyder og idealer, han tog med sig fra de unge år i Vorbasse …

Foto: René Lind Gammelmark

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.