Skal vi spise græs i fremtiden

Pr-Foto

Fremtidens landbrugsproduktion er til debat på Grindsted Landbrugsskole, når vegetarer og landmænd mødes.

Der er lagt op til en heftig debat, hvor synspunkterne og holdningerne er slebet helt skarpe, når Grindsted Landbrugsskole, Jysk Landbrug og LandboUngdom inviterer til en aften under overskriften: Landbrugets Fremtid.

”I de senere år er debatten blevet skærpet omkring, hvordan dansk landbrugsproduktion skal foregå i dag og i fremtiden. Der stilles store krav fra politikerne og forbrugerne til, hvordan vi producerer, så derfor er det helt naturligt for os, der uddanner fremtidens landmænd, at deltage i debatten om, hvad vi skal uddanne de unge mennesker til,” forklarer Lene Søholt Jacobsen om baggrunden for den kommende debataften.

Her vil der bl.a. blive diskuteret, om den danske ko skal erstattes af en plante? Hvor stor magt har forbrugerne ude i supermarkedet? Hvad tænker en vegetar? Og hvad er forskellen på at være økologisk landmand og konventionel?

Klar til at debattere og producere
Og der er ingen tvivl om, at de inviterede er klar til at give den gas.
”Det bliver en aften, hvor vi landmænd ikke skal regne med at blive strøget med hårene, men det skal vi heller ikke. Vi skal alle blive klogere på, hvad fremtidens forbrugere de forventer, og hvad de vil forpligte sig til, for vi er klar til at producere det, som efterspørges i fremtiden,” siger H.C. Gæmelke, landmand og formand for Jysk Landbrug.

H.C Gæmelke vil agere ordstyrer på aftenen, hvor oplægsholderne og paneldeltagerne er Rune C. Dragsdahl, Generalsekretær for Dansk Vegetarisk Forening, Thomas Roland, Ansvarlighedschef hos Coop, Erling Bonde, økologisk landmand og Christian Lund, Formand for Dansk Kvæg.
”Selvom vi har sammensat et panel af meget diskussionslystne folk, så vil der blive god plads til spørgsmål og synspunkter fra gæsterne i salen, så jeg vil opfordre alle med interesse for fødevareproduktion at møde frem og deltage i debatten,” siger H.C Gæmelke.

Slutter med et smil
Som afslutning på aftenen skal smilene tilbage på læberne, så derfor kommer den landskendte syngende landmand Thomas Birkedal og underholder. Thomas er bedst kendt for sin sang om tarteletter sunget og filmet i sit traktorførerhus, som blev et viralhit på facebook med tusindvis af seere.

Debataften om Fremtidens Landbrug afholdes tirsdag d. 26. november kl. 19.00 på Grindsted Landbrugsskole, Tronsø Parkvej 40, 7200 Grindsted. Arrangementet er gratis og uden tilmelding skriver Grindsted Landbrugsskole i en pressemeddelelse.

Program:
Tirsdag d. 26. november kl. 19.00 på Grindsted Landbrugsskole, Tronsø Parkvej 40, 7200 Grindsted.
Kl. 19.00: Velkomst ved forstander Lene Jacobsen
Kl. 19.10: Erling Bonde, økologisk landmand: Skal landbrugsproduktionen være 100 % økologisk?
Kl. 19.25: Ansvarlighedschef Thomas Roland, Coop: Bestemmer kunderne eller supermarkederne, hvad der skal være på hylderne?
Kl. 19.40: Christian Lund, Formand for Dansk Kvæg: Overlever den danske ko?
Kl. 19.55: Rune Christoffer Dragsdahl, Generalsekretær for Dansk Vegetarisk Forening: Er fremtiden i landbruget plantebaseret?
Kl. 20.10: Pause med pølser, øl og vand
Kl. 20.45: Paneldebat
Kl. 21.15: Underholdning v/Thomas Birkedal
Kl. 21.30: Baren er åben
Aftenens ordstyrer: H.C. Gæmelke

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.