GAS er i fuld gang med at øve på Fru Sørensens slikbutik

Foto: René Lind Gammelmark
Mayland 2025 banner

Laden på den gamle museumsgård Karensminde i Morbøl sydede af livlig aktivitet onsdag eftermiddag. GAS (Grindsted Amatør Scene) øvede nemlig for fuld udblæsning på deres julestykke “Fru Sørensens Slikbutik”. Og der var drøn på, der blev spillet skuespil, sunget sange og musik på livet løs.

Aldersgruppen blandt de medvirkende spænder vidt. Den yngste er 8 år og den ældste 66 år. Men alderen betyder nu ikke så meget når bare man har det sjovt. Og sjovt det har de, der blev grinet og hygget undervejs på øvedagen på Karensminde.

Slikmutter Fru Sørensen gør kur til den fattige skomager Hansen, og det hele bindes sammen af masser af sjov, sange og musik.

I weekenden øver de med kostumer, det gjorde de ikke onsdag da Netavisen Grindsted så noget af det de øvede.

Fredag den 22. november 2019 spiller de stykket kl. 19, og igen Lørdag den 23. november bliver stykket spillet kl. 13.00 og 15.00 og til slut Søndag den 24. november kl.13.00 og 15.00.

Det koster 75,- kr. pr. billet, og billetterne kan købes på www.gas-grindsted.dk eller ved indgangen (kontant eller mobilepay).

Klik på billederne under artiklen for at se dem i stor størrelse.

Mayland 2025 banner