Engbo Plejecenter har loppemarked på lørdag fra 14-17

Plejehjemmet Engbo - Krogager Foto: René Lind Gammelmark

På Lørdag gentager Engbo Plejecenter i Krogager succesen fra sidste år, og afholder loppemarked fra kl. 14 til 17.

Engbo har modtaget rigtig mange fine lopper, og Beboerne og aktivitetsmedarbejderne Lene Askjær Povlsen og Bente Bøge Pedersen har gennem det sidste stykke tid haft travlt med forberedelserne til loppemarkedet. Der skulle laves rødkål, bages småkager, laves fedtkopper til fuglene og mange andre ting til Engbobixen.

Privatfoto

Privatfoto

Privatfoto

Privatfoto

Der vil også kunne købes kalender/juledekorationer samt adventskranse med videre.

De mange frivillige ildsjæle giver en hånd med både til det ene og det andet, og det betyder rigtig meget for Engbo.

Æbleskiver, hjemmekogte gærklejner, kaffe og sodavand kan også købes denne dag.

Alt overskud fra loppemarkedet går ubeskåret til aktiviteter og oplevelser for beboerne på Engbo Plejecenter.

Lene Askjær Povlsen og Bente Bøge Pedersen håber på at rigtig mange kigger forbi på Engbo for at gøre en god handel.