Odd Fellow Loge nr. 82 Lyngen uddelte 36500 kr.

Overmester Ellen Margrethe Ross - Foto: René Lind Gammelmark

Onsdag eftermiddag deltog 45 personer heraf 14 donations modtagere i et donations arrangement i Søsterloge 82 Lyngen i Grindsted.

Overmester Ellen Margrethe Ross bød velkommen til de mange fremmødte.

“Rigtig hjertelig velkommen til vores donations arrangement, velkommen til donations modtagerne, det er dejligt at der er kommet så mange. Også velkommen til loge søstrene til den her dejlige eftermiddag, hvor vi kan donere lidt hjælp hvor der er brug for det.

Når vi nu kan donere er det fordi vi året igennem har afholdt forskellige arrangementer, hvor overskuddet ubeskåret går til donation. Et af disse arrangementer er det årlige Julemarked. I år finder julemarkedet sted lige om lidt, nemlig lørdag den 30. november fra kl. 10 til 15, og her er alle borgerer selvfølgelig meget velkomne.

At det netop i dag vi har donation skyldes at det er vores stiftelsesdag, det er i dag præcist 26 år siden at vores loge blev indstiftet. Vi er jo en del af den verdensomspændende Odd Fellow orden, og den kunne faktisk fejre 200 års jubilæum tidligere på året.”

FDF Ansager
Modtog 10.000 kr. i donation til etablering af en brusekabine inde i FDF Hytten i Ansager.

FFDF Ansager – oto: René Lind Gammelmark

Kvie Sø Efterskole
Modtog 10.000 i donation til indkøb af specielle undervisningsmaterialer.

Kvie Sø Efterskole – Foto: René Lind Gammelmark

Vennekredsen Sydtoftens Plejecenter
Modtog donation på 8.000 kr. til forskellige aktiviteter

Vennekredsen Sydtoftens Plejecenter – Foto: René Lind Gammelmark

Billund Plejecenters Vennekreds
Modtog donation på 5500 kr. til et års abonnement på Jydske Vestkysten

Billund Plejecenters Vennekreds – Foto: René Lind Gammelmark

Daghjemmet for Demente på Billund Plejecenter
Modtog donation på 3000 kr. til en lille fest med god mad og underholdning.

Daghjemmet for Demente på Billund Plejecenter – Foto: René Lind Gammelmark