Pas på dig selv, mand ! -Prostatakræft rammer både manden og kvinden

Foto: René Lind Gammelmark

Onsdag den 27. november 2019 fra kl. 19 til 21.30 afholder Prostatakræftforeningen et arrangement i MAGION på Tinghusgade i Grindsted.

Prostatakræft rammer ikke kun manden, men også i høj grad hans partner.

Kom og hør en prostatakræftpatient fortælle om, hvordan din og jeres tilværelse kan ændre sig. Onsdag d. 27. november 2019, kl. 19 – 21:30 Magion Tinghusgade 15 7200 Grindsted

Georg Nissen og Erik Søndergård vil tale om prostatakræft og andre prostatasyg-domme. De tegner og fortæller om det, der er vigtigt at vide og det, der er vigtigt at spørge om. Der bliver talt frit fra leveren om egne oplevelser, og tilhørerne får rig lejlighed til at spørge og kommentere.

Georg er pensioneret udviklingsmand, som er strålebehandlet for prostatakræft. Han er god til at forklare ting. Erik er pensioneret læge, som er opereret for prostatakræft. Han er god til at tale dansk i stedet for lægelatin.

Temaaftenen er arrangeret i samarbejde med Prostatakræftforeningen PROPA, lokalgrupperne i Billund og Sønderborg.

Hans Chr. Schack fra PROPA byder velkommen. Der vil være informationsmateriale fra PROPA, som man kan tage med hjem.

Propa er vært ved kaffe og kage.

Alle er velkommen og det er godt at have sin ægtefælle med.

Tilmelding senest mandag den 25. november 2019 til Hans Chr. Schack på mail: mail@hcschack.dk eller tlf. 21 77 99 66