Ny aftale: Venstre støtter de svage

PR-Foto

Af Anni Matthiesen, social- og indenrigsordfører for Venstre.

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance har netop lukket en god aftale om udmøntningen af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2020-2023 – den såkaldte satspuljereserve.

Selvom der i år ikke har været lige så mange midler at gøre godt med – på grund af den opsagte satspulje – kan vi uden tvivl være mere end tilfredse med den her aftale. For med den har vi prioriteret rigtig mange gode initiativer og civilsamfundsorganisationer, som hver dag hjælper rigtig mange danskere.  

For os i Venstre har det fra starten været vigtigt, at vi tilgodeser en stribe projekter, der tager hånd om en lang række af de sociale problemer, der findes i Danmark. Af den grund er jeg da også særligt glad for de 33 mio. kr., vi har afsat til behandlingstilbuddet til personer med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen, så det nu kan blive landsdækkende.

Derudover har jeg personligt kæmpet hårdt for, at de to idrætstilbud OMBOLD og Idræt for Sindet kom med i aftalen – de har fået hhv. 7 og 5,3 mio. kr.

Rigtig mange mennesker går til dagligt rundt og kæmper med sociale og psykiske problemer. Problemer som gør, at mange ikke har overskud til at deltage i fællesskabet. Og det er derfor, at den her aftale er så vigtig. For den tilgodeser civilsamfundet og de organisationer, som hver dag arbejder hårdt for at hjælpe de her mennesker tilbage i fællesskabet.

I Venstre arbejder vi for en socialpolitik, der virker. En socialpolitik der hjælper dem, der befinder sig på kanten af samfundet tilbage i fællesskabet. Og det er den her aftale et vigtigt skridt på vejen til skriver Anni Matthiesen i en pressemeddelelse.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.