Grindsted sangen “DER ER NISSER OVERALT ” gik direkte ind på Dansktoppens førsteplads.
Jeg er vildt overrasket og glad for, at så mange har villet bruge tid på at stemme på vores nye Dixie-version af “Der er Nisser Overalt”, siger komponisten Bruno Jochumsen.
Sangen slog kendte Dansktopnavne som Fede Finn og Funny Boys, Torben Lendager, Peter Vesth, Kejser Larsen Band, Richard Ragnvald m.fl.
Vi har allerede fået rigtig mange positive tilkendegivelser, som generelt går på, at melodien bare er smittende glad.
For en ren amatør på musikfronten, er jeg jo fuldstændig afhængig af rigtig gode samarbejdspartnere, fortæller Bruno. Jeg kan kun lave melodien og skrive teksten. Resten har Ronnie Flyvbjerg Olesen bundet sammen. Det er ham, der har lavet arrangementet, som han også ofte gør både for Birthe Kjær og Neighbours. Han spiller selv med på mine sange på udgivelsen BRUNOs BEDSTE JULESANGE, og har via sit store netværk indenfor musikken, fundet alle sangens øvrige medvirkede. Især Ronnies samarbejde med SANNE MIKKELSEN fra Årre, som er den fantastiske solist på DER ER NISSER OVERALT, har været afgørende for topplaceringen.
Nu håber holdet bag sangen, at rigtig mange igen vil sende en sms stemme afsted til 1212. Denne uge med beskeden: dktop 1, så sangen kan få en topplacering igen næste lørdag. Sidste frist for at afgive en gyldig stemme er søndag den 1. december kl. 18.00
Hør eller genhør sangen her:
https://www.dr.dk/radio/p5fyn/dansktoppen/dansktoppen-2019-11-09#!00:33:10