Åbent hus i WOW PARK Billund – sneak peak for Billund og omegn

PR-Foto: WOW Park
Mayland 2025 banner

Inde mellem træerne på Havremarken i Billund sker der lige nu ting og sager. Vi er i gang med at bygge Billunds nye lege- og forlystelsespark i den dejligste skov.

Parken åbner 8. maj næste år, men allerede nu vil vi gerne invitere alle fra lokalområdet til lidt julehygge og en rundvisning. Det er ganske gratis.

Det sker Søndag den 15. december 2019 kl. 12-15 på Havremarken 15, Billund.

Vi glæder os til at fortælle om, hvordan I kan give den max. gas, opleve fri leg og have det sjovt sammen i parken, når den åbner. Desværre kan man endnu ikke prøve aktiviteterne i parken, men der er stadig en masse at vise frem.

Alle er velkomne! Måske har du lyst til at besøge os sammen med din familie, eller du er måske en af vores kommende medarbejdere, så vil vi også rigtig gerne møde dig! Vi står klar med gløgg, saftevand og julegodter og glæder os til at ønske jer en glædelig jul og på gensyn næste år.

Godt at vide om parken:
WOW PARK er en helt ny lege- og forlystelsespark i skovens vilde natur – i udkanten af Billund by. I den kæmpestore skov er der seje udfordringer, sjove oplevelser og hygge for hele familien. Her kan I boltre jer sammen hele dagen – i trækronerne, i skovbunden, under jorden og med vandleg i sikre og smukke rammer.

Her er masser af plads, frisk luft, højt til himlen og fuglefløjt – på et areal svarende til mere end 40 fodboldbaner.

Aktiviteter, som er klar til foråret: 
Trætoplegehuse, rutsjebaner og hængebroer i 14 meters højde · Giga-net i træerne, sjove svævebaner og vilde Tarzanslynger · Underjordiske huler og kæmpe labyrinter · Vandets Verden – stort område med vandleg · Challenges, konkurrencer og spil · Søde klappegeder · Håndværk og krea-workshops · Lækker, finurlig og børnevenlig skovrestaurant, picnic, grill og bålhygge

Mayland 2025 banner