Min Købmand i Filskov er den butik i Danmark der har mest julepynt lavet af trylledej

Foto: René Lind Gammelmark

Vi har tidligere skrevet om at Peter Junge i Filskov har 32.173 stk. julepynt af trylledej.

Nu har vi fået oplyst hvem der ligger på de fire første pladser, og hvor Min Købmand i Filskov sidste år måtte “nøjes” med en andenplads, er butikken rykket op på en førsteplads, hvilket blandt andet skyldes den kæmpe opbakning butikken har haft fra kunderne for at vinde de 10.000 kr.   Pengene går til Filskov Friplejehjem

Førstepladsen:
Min Købmand Filskov: 32.173 stk. julepynt af trylledej

Købmanden har besluttet at pengene skal gå til Filskov Friplejehjem.

Andenpladsen:
Min Købmand Ravnkilde: 28.846 stk. julepynt af trylledej
Købmanden har besluttet at pengene skal gå til børnefest og fællesspisning for hele byen.

Tredjepladsen:
Min Købmand Flauenskjold: 8.397 stk. julepynt af trylledej
Købmanden har besluttet at pengene skal gå til de lokale dagplejere.

Fjerdepladsen:
Min Købmand Vridsted: 5.710 stk. julepynt af trylledej
Købmanden har besluttet at pengene skal gå til en flagallé i byen.

Foto: René Lind Gammelmark