En Hejnsvigdreng fortæller: Mit største julegavesus nogensinde

Af Louis Bulow

En julehøjtid for seks årtier siden i gamle dages landbosamfund i Hejnsvig. Der er bidende koldt derude, og vinterkulde skærer ubarmhjertigt gennem marv og ben. Blide snefnug drysser gavmildt sit hvide slør og indhyller land og by i en fløjlskåbe af nyfalden julesne.

I den råkolde morgenstund lister sneglade børn og barnlige sjæle ud af dyner og vattæpper, hopper i vintertøj og lune gevandter og stavrer mod Møllebakken – lillebyens vidunder af et legeparadis med kælkebakke midt i Hejnsvig.

Med sneen fordrives mørket, og på Møllebakken flokkes de små poder med røde næser, tykke støvler, huer og strikkede luffer. Dertil flotte slæder og kælke – her en nymodens kælk med blanke jernmeder, der en mere rusten af slagsen og hist et par hjemmelavede men solide trækælke.  

Med frydefulde hvin og tilråb suser vi ned ad den spejlglatte bakke med støvlesnuder i sneen, så vi bedre kan styre, og får vi ekstra fart på, kan vi havne langt nede af hovedgaden, helt nede ved John Smed. Kåde stemmer fyger i den klare decemberluft: af banen, af banen, pas på dernede.

 Hen på eftermiddagen tager vinden til, sneen begynder så småt at fyge og danne små snedriver, og vi boltrer os med at bygge fantasifulde sneslotte og snemænd med gulerodsnæse, øjne af sorte kul-stykker og et stykke gammel rive fra Martin Cykelhandler som tænder.

Snart banker skumringstimen på, og flere af os drenge havner hjemme hos Viktor i det lille hus klods op ad Møllebakken, hvor den blå vandkeddel så småt er begyndt at synge. En liflig duft af hjemmelavet bagværk har bredt sig fra køkkenet, hvor hans mor tryller med julens lækre småkager, vaniljekranse, finskbrød, brunkager, jødekager, pebernødder og alskens søde sager.

Der bliver ikke sparet på hverken glasur, remonce eller strøsukker, skal jeg hilse og sige.

Den lune stue nærmest summer af glade barnestemmer og rén og uforfalsket juleglæde, alt imens brændekvaset lystigt knitrer i den gamle jernkakkelovn. Snart disker hans dejlige mor op med varm kakao, nybagte julekager og bolcher fra Nørregade, og ved julelampens skær bladrer vi flittigt i julekataloget fra Daells Varehus

Juleaften det år skal jeg som 12-årig opleve mit største julegavesus nogensinde, da der blandt mine julegaver dukker en større pakke op fra min ejegode mor. Bånd, sløjfer og gavepapir bliver flået af, og et sandt mirakel af en Underwood skrivemaskine – købt hjem gennem Hejnsvig Brugsforening –åbenbarer sig.

I dag et oldnordisk hakkebræt af en skrivemaskine, men den juleaften vil glæden ingen ende tage, og der klimpres og laves fingergymnastiske øvelser til langt ud på aftenen.

Få år senere i 1965 bragte Vejle Amts Folkeblad et foto af mig ved skrivemaskinen:

Artikel fra Vejle Amts Folkeblad i 1965

  

 

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.